Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

202 i Lavshuset, skal give Bøder, men Svenden kan ligesom Gjæsten være tilfældig tilstede, og at Forholdet virkelig maa tænkes saaledes, bekræftes af følgende Bestemmelse i de kjøbenhavnske Smedes Skraa af 1512. Det hedder: „Naar nogen Broders Svend har været i Lavshuset og har drukket med sin Husbond og syslet sit Ærinde, da gaa [han] ud; har han oftere Behov at tale med sin Husbond, komme (lian) igjen, og naar han har udrettet sit Ærinde, da gaa [han] sin Vej høvisk; gjør Nogen herimod, da bøde Husbonden 1 Mk. Vox.“ Dette kan imidlertid forklares, naar det erindres, at Svenden var Tyende. Mesteren kaldes ofte hans Husbond, og Svendene føres ind under det almindeligere Begreb Tyende (Slagelse Bagere 1471; Kjøbenhavns Skomagere 1509 osv.). De boede hos Mesteren og fik Kosten hos ham. Men herved bliver det foi’staaeligt, at der paa een Gang kan have været et fortroligt Samliv mellem Mestere og Svende og samtidigt et bestemt Over- og Underordnelsesforhold, der medførte en skarp Sondring. Svenden var nøje knyttet til Mesteren, han fæstedes fjerdingaarsvis. 1429 forbydes det de kjøbenhavnske Guld- smede at lønne en Svend pr. Styk eller pr. Uge, og andensteds hedder det, at han skulde have sin „beskedne“ (o: bestemte) Løn hver ret Stævnedag, d. v. s. ved de fire aarlige Lavs- stævner (Kvartaler); den Svend, der forlod sin Tjeneste i Utide, maatte ikke faa Arbejde hos nogen anden Mester. Men trods denne snævre Sammenknytning maatte en Mester ikke arbejde i Kompagni med sin Svend. Atter og atter forbydes det Mesterne at stæde en Svend „til halv Gjerning med sig“. De aristokratiske Mestere vilde ikke tillade, at Svendene ad denne Vej kunde bane sig Vej til deres Rækker. En Mester- søn kom man imøde, naar han vilde være Mester, men ikke en almindelig Svend, med mindre han blev gift med en Mester- enke eller Mesterdatter. Under de her ^kildrede Forhold vil det kunne forstaas, at Lønningsspørgsmaalet ikke spillede nogen Rolle i det da- værende Haandværksliv. Kosten og Logiset var vistnok den væsentligste Del af Lønnen, og den fjerdingaarlige Penge- betaling fastsattes sikkert sædvansmæssigt. Og en lige saa lille Rolle som Lønningsspørgsmaalet spillede formentlig Spørgs- maalet om Arbejdstiden. Svenden var Tyende, hele hans Tid