Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

203 tilhørte Mesteren, og det eneste Punkt, om hvilket der synes at have været Uenighed, er Spørgsmaalet om de saa kaldte Frimandage. I de kjøbenhavnske Væveres Skraa af 1550 hedder det, at ingen Svend maa gjøre Frimandag imod Meste- rens Vilje; 1554 tilstaas der de kjøbenhavnske Smedesvende to Frimandage om Aaret. Det tidligere Forhold mellem Mester og Svend synes imidlertid at have skiftet Karakter paa den Tid, da Kristian IV søgte at afskaffe Lavene. I de foi'holds- vis systematiske Lavsartikler, som gaves fra omtrent 1620, ei- der Bestemmelser for Arbejdstiden. Svendene skulle som Regel arbejde 12 Timer dagligt mellem som oftest Kl. 5 Morgen og Kl. 7 Aften, og med Hensyn til Frimandagene sondres der mellem de Svende, der vare paa Fjerdingaarsløn, og dem, der vare paa Ugeløn; de sidste maatte ingen Frimandage holde, men om de første hedder det, at de ikke maatte „gjøre sig oftere ørkesløse Dage end Mandagen alene11. Forholdene havde altsaa synligt forandret sig, og Grunden dertil kan, som vi nedenfor skulle se, bestemt paavises. Lavene vare oprindelig kun smaa Korporationer, og Be- stemmelserne om, at ingen Mester maatte holde mere end et vist ringe Antal Svende, medførte, at heller ikke Svendestanden kunde blive betydelig. Fortegnelsen over Kjøbenhavns vaaben- føre Mandskab fra omtrent 1510 giver muligvis et Overblik. Efter den synes 17 Skrædere at have haft 15 Svende, men 11 Skomagere ogsaa 15 Svende, ja 11 Bagere 19 Svende og 13 Smede 26 Svende. I Alt havde efter den 185 Haandværkere dog kun 129 Svende. To Smede der havde 4 Svende hver, synes at have været Tidens største Haandværkere. Heraf maatte det imidlertid med Nødvendighed følge, at naar der fordredes et større Arbejde, slog Kræfterne ikke til; man maatte søge Hjælp udefra. 1568 stansedes Arbejdet paa Kommunitetsbygningen i Kjøbenhavn i over to Maaneder, fordi Tømrerne „bleve tagne til kgl. Majestæts Arbejde paa Frederiksborg“ ; 1578 hentede man Snedkersvende fra Tyskland og Nederlandene til Arbejdet paa Kronborg, og det er karakteristisk, at da Lensmanden, under hvem Arbejdet paa det nævnte Slot foregik, i 1585 foreslog Frederik II at afskedige Snedkerne, da Dagen kortedes og Arbejdet var godt fremrykket, var Kongen ikke af samme Meniug. Han frygtede, at „dersom de Snedkere og Billedsnidere, som nu ere der udi