Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

211 Lavsskikke. Han opsporede saaledes, at de kjøbenhavnske Bagersvende havde deres Lavstøj staaende hos deres Krofader Hans Hasenberg ved Nørreport, hvad der syntes ham meget mistænkeligt, da Mesterne — formentlig af Hensyn til de oven- nævnte Forordninger, der væsentlig indskrænkede deres Sam- lingsret — tidligere havde afhændet deres. Svendenes Lavstøj blev ved Politimesterens Foranstaltning solgt ved Avktion den 6te April 1696, og samtidig var han paa Jagt efter Possement- magernes. 17 Svende bleve en Søndag overraskede af Politiet formentlig i Udøvelsen af Lavsfunktioner. De sad om et Bord hos Lavets Oldermand „med. deres Lavslade staaende aaben paa Bordet“. De sagde rigtignok, at de kun vare samlede for at betale deres Tidepenge, men, skriver Rasch, skulde det være dem tilladt „paa deres egen Haand saa frivillig at for- samles, naar de behagede, var ikke at paatvivle, at de forrige ved Lavene brugte Vedtægter og Avtoriteter jo snai’t igjen. skulde opvaagne til Præjudice for Hs. kgl. Majestæt“. Claus Kasch’s Iver overfor Haandværkernes „galne Griller“, som han kaldte det, forslog imidlertid ikke. Skiltflytningen kunde stanses og Lavstøj kunde sælges, men derfor kunde det egentlige Lavsfrimureri godt vedblive. 1692 rejstes der Sag mod Kjøbenhavns Hattemagere, fordi de havde angivet deres Oldermand Jakob Skalhorn for Hattemagerlavene i Tyskland. Hans Brøde bestod i, at han som den, der havde Hattemageriet i Børnehuset paa Kristianshavn under sig, dér havde antaget 8 fattige Børn til Hjælp i Virksomheden, og Straffen var, at han blev erklæret uærlig, hvoraf fulgte, at ingen fremmede Svende kunde tage Arbejde i det kjøbenhavnske Lav under ham som Oldermand. Og at denne tyske Lavsindflydelse ved- blev, kan ses af en Erklæring fra Kjøbenhavns Magistrat i 1733 til Kongen. Magistraten taler her om „de Vanskelig- heder og Disputer, der ere oprundne af de diverse Vedtægter, som de zünftige Haandværkere have haft imellem sig udi det romerske Rige, efter hvilke baade Deres kongelige Majestæts og andre Potentaters Underdanere have maattet rette sig, saa- fremt deres Svende og udlærte Drenge for gode blandt dem skulde passere“. Det var nu som før Forholdet til Tyskland, der gjorde sig gjældende, og her kom stadig nye tyske Ele- menter til. Da Kjøbenhavn efter den store Brand i 1728 14*