Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

210 til i 1685 at have c. 60,000 Indbyggere. Den tiltog med 140 pCt., altsaa forholdsvis lige saa stærkt som nu, og det gik formentlig ikke af uden en forøget Tilstrømning af tyske Haand- værkere. Men de herved fremkomne Haandværkerforhold. have næppe ganske svaret til Enevoldsmagtens Syn paa Stats- samfundets Ordning. Frederik III havde i 1669 udtalt, at Lavene skulde indrettes saaledes, at de passede til „vor abso- lute og suveræne Regering“, og hermed stod det ikke i Over- ensstemmelse, at f. Ex. Kjøbenhavns Kandestøbere i 1678 direkte underordnede sig Kandestøberlavet i Lübeck og for- pligtede sig til at betale forskjellige Kjendelser til det. 11681 og 1682 udkom der da ogsaa et Par Forordninger, der skulde raade Bod paa flere Ulemper ved Lavsvæsenet. Det forbødes efter dem Mesterne at holde nogen Sammenkomst uden Magi- stratens Tilladelse, og Svendene maatte aldeles ingen .Kro eller Sammenkomst have, Svendenes Skraaer og selvgjorte Vedtægter afskaffedes aldeles. Og Forbudene skete for fuldt Alvor. Kjøbenhavns Skomagerlav blev 1683 idømt en Bøde paa ikke mindre end 820 Rd., fordi det ikke vilde rette sig efter de udstedte Forordninger, og Snedkerlavets Oldermand Johan Stenbuch, der androg om (det er Regeringens Ord:) „at de forrige forargelige Misbrug, som ved Haand værks! avene haver været, igjen maatte opkomme“, og som sendte en kongelig Be- faling tilbage, blev i 1686 arresteret, afsat som Oldermand og udslettet af Lavet. Begge de her nævnte Straffe bleve vel noget lempede, men de vise, at man tog skarpt fat. Exempel- vis kan det endnu mærkes, at „deu Vane, som Haandværks- folkene hidtil har været udi“, aarlig ved Fastelavnstider at flytte deres Kroer og Skilte, ogsaa blev forbudt, og at dette bl. A. ramte Odense Skomagersvende. De bleve i 1696 tiltalte for „deres Skilt og Lade offentlig om Dagen paa Gaden under Spil og Leg fra den gamle Oldermands Hus til den nye Older- mands at forflytte og. der paa deres egen Haand Forsamling udi tvende Dage at holde“. Som Straf blev deres Velkomst, Bægere og alt andet Lavstøj konfiskeret og solgt til Fordel for Lavets Syge og Fattige. Det var Politimesteren i Kjøbenliavn Claus Rasch, der solgte det, og han synes, fuldstændig i Enevoldsmagtens Aand, at have været slemt efter de Svende, der hang ved de gamle