Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

209 væsentlig var udøvet her af Tyskfødte. Og da den danske Universitetsbogtrykker Peder Jensen Morsing noget senere ønskede at befri .Bogtrykkervirksomheden fra det tyske Aag, fik han at føle, at Modstanden var stor. I 1656 erhvervede han en kongelig Forordning mod den saa kaldte Postulation, en Række underlige Ceremonier, som den udlærte Dreng maatte gjennemgaa for at blive zünftig. Men derfor faldt de tyske Svende ikke tilføje. Der foreligger en Klage fra Peder Jensen, hvori han beretter, at hans Svende — nogle have altsaa staaet paa hans Side — lede Overlast af de tyske, der imod Forordningen vilde deprimere dem, og som arbejdede paa, at de hos ham udlærte Drenge ..ikke skulde agtes for Svende eller sættes til Arbejde hos nogen anden Mester her udi Riget eller i Tyskland“. De vilde „udbande og forjage“ alle danskeSvende, ja, siger Peder Jensen, de havde endog „for Maner at mulktere deres Mestere, naar de ikke forholdt sig imod dem efter deres Tykke“. Det ses heraf, at de tyske Lavsceremonier, hvorved Zünf- tigheden vandtes, mødte i alt Fald nogen Modstand i Bog- trykkerfaget, men i andre Fag vare de alt antagne. 1646 er der Strid, morsomt nok, ikke mellem danske og tyske Snedkere, men mellem kjøbenhavnske og kristianshavnske Snedkere — Kristianshavn var den Gang en selvstændig By. Kjøbenhavns Snedkere vilde ikke erkjende, at de Lærlinge, der vare bievne Svende paa Kristianshavn, vare rigtige Lavssvende, og Lavet dér maatte give efter. Det blev vedtaget, at de paa Kristians- havn Udlærte skulde for at blive zünftige helløvles i Kjøben- havns Snedkerlav, og det ses altsaa heraf, at Behøvlings- ceremonierne tidligere vare indførte her. I de af Frederik III 1652 bekræftede Lavsartikler for Snedkerne i Helsingør lyses Behøvlingen fuldstændig i Kuld og Kjøn „efter Haandværks- brug og Gewohnheit, paa det at Svenden paa fremmede Steder lige ved fremmede Svende kan og maa arbejde“, og det slaas desuden fast, at en udlært Dreng ikke maa arbejde som Svend hos nogen anden Mester end sin Læremester, „før han sig paa fremmede Steder tre Aarstid forsøgt haver“. Afhængigheden af Tyskland tiltog stærkt, hvad der sikkert stod i nær Forbindelse med Kjøbenhavns vedvarende stærke Væxt. Fra i 1635 at have c. 25,000 Indbyggere voxede den 14