Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
at der skyldtes Lavssamlingen, naar Laden med Lavets Ar-
tikler og Ejendele i var aabnet, en kvalificeret Agtelse, men
Lavsforsamlingen var væsentlig dem selv. Uenigheden kom
først overfor de Lavsskikke, der brugtes som et Værn for
Svendenes særlige Interesser, men paa denne Maade blev de
hurtig brugte. Den nye Tids Stemning udtales i de forøvrigt
daarlige tyske Rim, som Kjøbenhavns Snedkere 1642 fandt
skrevne paa Panelet ved det øverste Bord i deres Lavssal.
Der stod:
Gewalt geht vor Recht,
Solchs klag ich armer Knecht.
Du sollst nicht richten fort.
Sondern hören erst des andern Wort.
Eines Mannes Red’ eine halbe Red’,
Man soll sie billich hören beid’.
AVer mich ausricht, der gedenkt seiner nicht,
Gedenkt er seiner, so vergiss er meiner.
Der var stor Indignation blandt Mesterne herover,
Svendene bleve opfordrede til at oplyse, hvem der havde
skrevet disse Smehworte, og Synderen', der blev funden,
blev straffet
Vi skulle nu gaa over til lidt nøjere at se paa, hvorledes
de tyske Lavsskikke optraadte. 1646 blev Melchior Winkler,
der tidligere havde været Apoteker, som gift med Enken efter
Universitetets anden Bogtrykker, af dette antagen i sin For-
gængers Sted. Han blev altsaa Bogtrykker, men herovei' kom
der Klage fra de Svende, der hørte til det af ham overtagne
Bogtrykkeri. De kunde ikke arbejde hos hain, sagde de, ti
„Trykkerselskabet“ (d. v. s. en Forening af Kjøbenhavns
Typografer) vægrede sig ved, naar de i givet Tilfælde behøvede
det, at forsyne dem med Skrivelser til Trykkerselskabet i Tysk-
land med Undskyldning for, at de tjente hos en ikke-ziinftig
Mester, og herved/udsattes de for at miste deres Zünftighed.
De stod med andre Ord i Fare for at blive udstødte af For-
bindelsen med deres Haandværksbrødre, og det ikke alene i
Danmark, men ogsaa i Tyskland. Vi staa altsaa her overfor
en fuldstændig Gaaenopi tyske Vedtægter, der synes at have
haft en ikke ringe Styrke, hvad der indenfor Bogtrykkerfaget kan
være naturligt nok, da den i Tyskland opfundne Bogtrykkerkunst