Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
208 at der skyldtes Lavssamlingen, naar Laden med Lavets Ar- tikler og Ejendele i var aabnet, en kvalificeret Agtelse, men Lavsforsamlingen var væsentlig dem selv. Uenigheden kom først overfor de Lavsskikke, der brugtes som et Værn for Svendenes særlige Interesser, men paa denne Maade blev de hurtig brugte. Den nye Tids Stemning udtales i de forøvrigt daarlige tyske Rim, som Kjøbenhavns Snedkere 1642 fandt skrevne paa Panelet ved det øverste Bord i deres Lavssal. Der stod: Gewalt geht vor Recht, Solchs klag ich armer Knecht. Du sollst nicht richten fort. Sondern hören erst des andern Wort. Eines Mannes Red’ eine halbe Red’, Man soll sie billich hören beid’. AVer mich ausricht, der gedenkt seiner nicht, Gedenkt er seiner, so vergiss er meiner. Der var stor Indignation blandt Mesterne herover, Svendene bleve opfordrede til at oplyse, hvem der havde skrevet disse Smehworte, og Synderen', der blev funden, blev straffet Vi skulle nu gaa over til lidt nøjere at se paa, hvorledes de tyske Lavsskikke optraadte. 1646 blev Melchior Winkler, der tidligere havde været Apoteker, som gift med Enken efter Universitetets anden Bogtrykker, af dette antagen i sin For- gængers Sted. Han blev altsaa Bogtrykker, men herovei' kom der Klage fra de Svende, der hørte til det af ham overtagne Bogtrykkeri. De kunde ikke arbejde hos hain, sagde de, ti „Trykkerselskabet“ (d. v. s. en Forening af Kjøbenhavns Typografer) vægrede sig ved, naar de i givet Tilfælde behøvede det, at forsyne dem med Skrivelser til Trykkerselskabet i Tysk- land med Undskyldning for, at de tjente hos en ikke-ziinftig Mester, og herved/udsattes de for at miste deres Zünftighed. De stod med andre Ord i Fare for at blive udstødte af For- bindelsen med deres Haandværksbrødre, og det ikke alene i Danmark, men ogsaa i Tyskland. Vi staa altsaa her overfor en fuldstændig Gaaenopi tyske Vedtægter, der synes at have haft en ikke ringe Styrke, hvad der indenfor Bogtrykkerfaget kan være naturligt nok, da den i Tyskland opfundne Bogtrykkerkunst