Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

207 Skrædere — paabyde, at Mesteren, der antager en Dreng, skal sige Oldermanden til derom, Noget, der 1429 for de kjøben- havnske Guldsmedes Vedkommende er bleven til, at Mesteren i det nævnte Tilfælde skal give Lavet en Tønde 01, og sam- tidig hedder det, at ingen Dreng maa tages i Lære, med mindre han er ægtefødt. Der er her Begyndelser, som senere blomstrede højt op. Det var forbeholdt Renæssancen, da den i det 16de Aar- hundrede naaede til Danmark, at bringe nyt Liv i vor Haand- værksudvikling. Fra Tyskland og Nederlandene hentedes kunstforstandige Mestere og Svende, og de, der ikke indbødes hertil, kom senere, da Ti’ediveaarskrigen rasede i Tyskland, af sig selv. Kjøbenhavn tiltog overordentligt. 1681 siger Kom- mercekollegiet, „at under Christiani quarti Regimente denne By er mærkelig tiltaget“, ja Tilstrømningen er saa stor, at der 1623 udgaar et Forbud, til Byens Borgere mod at huse fremmede Svende. Samme Aar hedder det i de kjøbenhavnske Remsnideres og Pungemageres Artikler, at de „bekomme ad- skillige Nationers Folk paa deres Embede at tjene“, og 1624 forbydes det i de kjøbenhavnske Vantberederes Skraa de inden- landske Svende, „som ikke ville lide de ny ankomne hos sig“, „med Snurken og Pukken at løbe i Vinkel og Værksted og der med Svendene (d. v. s. de fremmede) anfange Parlamente“. Det var sket tidligere, hedder det, til Lavets „synderlige Spot og ganske Forklejning‘;. Som det heraf fremgaar, vare de tyske Svende ikke ube- tinget yndede af de danske, og vi skulle nedenfor se, at Mod- sætningsforholdet oftere kommer op, men efterhaanden trængte de igjennem og med dem deres Skikke. De enkelte Fags Svende her i Landet kom med dem som Grundlag til at staa sammen imod deres Mestere; de dannede et Svendebroderskab, en zünftig Forbindelse, der ikke saa mildt til dem, der ikke vilde bøje sig for deres Skikke, det være sig Mestere eller Svende, og Mesterne fik det oftere at føle. Det maa nu ikke forstaas, som om Mesterne vare absolut fjendtlige imod alle Lavsskikke; det kan tværtimod paavises, at de antog og fulgte mange af dem; 1641 dømte f. Ex. Kjøbenhavns Suedkermestere Hans Hofmann i Straf, fordi han en Stævuedag var „vor offener Lade ohne Mantel getreten“. De havde altsaa optaget Begrebet om,