Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
206 Haandværk først under Kristian IV blev paavirket fra tysk Side. Allerede i det 12te Aarhundrede var Roskilde Sædet for en vistnok talrig Samling tyske Haandværkere, og 1403 tales der i de kjøbenhavnske Bagersvendes Skraa om Bagersvende, „som hid komme ud af fremmede Lande og vil gaa her i Tjeneste“, men Bevægelsen er maadeholden, og som et formentlig oplysende Træk kan det erindres, at de lybske Kistemageres Skraa af 1508 udtaler, at den Kistemagersvend, der tog Arbejde i Danmark, ikke skulde anses værdig til at blive Mester i Lübek. Hanse- stæderne, som i lang Tid dominerede den danske Udvikling, vilde, som det synes, ikke tillade, at Danmark fik nogen In- dustri ; de vilde forsyne Landet med, hvad det behøvede. Men ogsaa fra dansk Side har der desuden været en vis Modstand mod Tyskerne. Exempelvis hedder det i Reglerne fra omtr. 1400 for Skomagersvendene i Odense, at de til Skaffere skulle „kejse danske Svende“. Det er herefter ret forstaaeligt, at der af Lavsvedtægter formentlig kun liar været meget faa her i Landet, skjøndt det synes sikkert, at Svendene, der vare udelukkede fra Mesternes selskabelige Sammenkomster, sluttede sig sammen i egne Broder- skaber, men disses Vedtægter vare væsentlig en Efterligning af Mesternes Lavsartikler; de vare ogsaa, som f. Ex. de kjøbenhavnske Bagersvendes af 1403, givne med Samtykke af Borgermester og Raad samt Oldermand og alle menige Brødre i Mesternes Lav. Den Mand, Svend, Kvinde eller Jomfru, som blev Med- lem i Svendelavet, skulde give Oldermand og Skaffer Haanden, men Oldermanden var Mesterlavets Oldermand, kun Skafferen tør anses for valgt af Svendene. Artiklerne gav væsentlig Regler for den Hjælp, Svendene skulde yde hinanden i Til- fælde af Sygdom og Død, ligesom de idømte Bøder for uhøvisk Optræden, men egentlige Lavsskikke nævne de ikke, skjøndt det dog skal erindres, at de kjøbenhavnske Bagersvende (1403) ikke maatte drikke Jånanden til tværs over Boi'det, men „ret- ßinninges“ Sidemand med Sidemand. Have Svendene haft særlige Skikke, ere de bievne forbi- gaaede i de af Mesterne censurerede Artikler, men Alt synes dog at tyde paa, at det ikke har været Tilfældet. Derfor skal det dog ikke lades uomtalt, at de ældste Lavsvedtægter, vi have tilbage — de ere fra 1275 og angaa Kjøbenhavns