Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
205 oprippe og enten fordre Afsked at forrejse eller dem selv for Mester nedsætte, uanset at de ikke har den Forfarenhed, dem burde at have“. Men hvor store Ulemperne end have været, kom de dog ikke til at spille nogen Rolle. De systematiske Lavsartikler, som Kristian IV udgav efter 1620, bragte, som det synes, efterhaanden Alt i Gænge igjen. Som vi ovenfor have set, bestemte de Arbejdstiden og Frimandagenes Antal, og hvad Lønnen angaar fastslog de, at den ene Mester ikke maatte give højere Svendeløn end den anden, og de udtalte yderligere, at, hvad enten det var Stykkeløn, Dagløn eller Ugeløn, skulde den normeres af Mesterne paa deres Kvartalsmøder. Mesterne skulde bestemme, „hvad som hver Svend med Billighed bør at have og kan fortjene, paa det at Svendene saavelsom Mesterne paa begge Sider kan vedblive“. Mesternes Avtoritet blev paany hævdet. Svendene bleve ikke en Gang selv Herre over deres Tidepenge; til de kjøben- havnske Overskærersvendes Bøsse havde to Mestere den ene af dens Nøgler, og i Smedesvendenes Artikler siges det udtrykke- ligt, at de skulde have en Mester til Formand; hos ham skulde deres Skrin opbevares, og han skulde være „forpligt til at holde god Ordning og Skik udi Alting, hvis Svendene kan være an- gaaende“. Svendene kom paany til at bo hos Mesterne, og naar Kjøbenhavns Mursvende i 1695 opføre sig meget uroligt, forklares det deraf, at de undtagelsesvis „have mere egen Frihed for deres Mesteres Tilsyn end de andre Haandværkere, ti de gives Dagløn og hverken spises eller logere i Mesternes Huse“. Arbejdslønnen og Arbejdstiden kom vedblivende ikke til at spille nogen Rolle i Haandværkslivet, men derimod synes der nu at være opstaaet et hidtil væsentlig ukjendt Begreb, den saa kaldte Handwerksgewolinheit (Handwerksgebrauch, Hand- werksmanier), der indførtes hertil fra Tyskland. Danmarks Haandværk optog en tysk Strøm, dei’ medførte en Række, ofte forunderlige Vedtægter og Ceremonier, som selv de danske Svende i Begyndelsen modsatte sig. Der opstod, som det synes, et dansk og et tysk Parti, men det tyske sejrede. Der dannedes et Lavsfrimureri, en Slags Lavsreligion, der efter at have erobret Svendestanden, blev det faste Bolværk i den Kamp mod Mesterne, som nu efterhaanden begyndte. Ovenstaaende maa nu ikke forstaas, som om Danmarks