Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
205
oprippe og enten fordre Afsked at forrejse eller dem selv for
Mester nedsætte, uanset at de ikke har den Forfarenhed, dem
burde at have“. Men hvor store Ulemperne end have været,
kom de dog ikke til at spille nogen Rolle. De systematiske
Lavsartikler, som Kristian IV udgav efter 1620, bragte, som det
synes, efterhaanden Alt i Gænge igjen. Som vi ovenfor have set,
bestemte de Arbejdstiden og Frimandagenes Antal, og hvad
Lønnen angaar fastslog de, at den ene Mester ikke maatte give
højere Svendeløn end den anden, og de udtalte yderligere, at,
hvad enten det var Stykkeløn, Dagløn eller Ugeløn, skulde den
normeres af Mesterne paa deres Kvartalsmøder. Mesterne
skulde bestemme, „hvad som hver Svend med Billighed bør at
have og kan fortjene, paa det at Svendene saavelsom Mesterne
paa begge Sider kan vedblive“.
Mesternes Avtoritet blev paany hævdet. Svendene bleve
ikke en Gang selv Herre over deres Tidepenge; til de kjøben-
havnske Overskærersvendes Bøsse havde to Mestere den ene af
dens Nøgler, og i Smedesvendenes Artikler siges det udtrykke-
ligt, at de skulde have en Mester til Formand; hos ham skulde
deres Skrin opbevares, og han skulde være „forpligt til at holde
god Ordning og Skik udi Alting, hvis Svendene kan være an-
gaaende“. Svendene kom paany til at bo hos Mesterne, og
naar Kjøbenhavns Mursvende i 1695 opføre sig meget uroligt,
forklares det deraf, at de undtagelsesvis „have mere egen Frihed
for deres Mesteres Tilsyn end de andre Haandværkere, ti de
gives Dagløn og hverken spises eller logere i Mesternes Huse“.
Arbejdslønnen og Arbejdstiden kom vedblivende ikke til
at spille nogen Rolle i Haandværkslivet, men derimod synes
der nu at være opstaaet et hidtil væsentlig ukjendt Begreb, den saa
kaldte Handwerksgewolinheit (Handwerksgebrauch, Hand-
werksmanier), der indførtes hertil fra Tyskland. Danmarks
Haandværk optog en tysk Strøm, dei’ medførte en Række, ofte
forunderlige Vedtægter og Ceremonier, som selv de danske
Svende i Begyndelsen modsatte sig. Der opstod, som det synes,
et dansk og et tysk Parti, men det tyske sejrede. Der dannedes
et Lavsfrimureri, en Slags Lavsreligion, der efter at have
erobret Svendestanden, blev det faste Bolværk i den Kamp
mod Mesterne, som nu efterhaanden begyndte.
Ovenstaaende maa nu ikke forstaas, som om Danmarks