Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
borte, hvad, der førte til, at nogle af dem arresteredes
Karakteristisk er det, at Regeringens væsentlige Modtræk var
at beordre Stenhuggerne, der tidligere ikke havde haft noget
Lav lier, ind i Murernes Lav; derved mente den at faa Hold,
paa dem.
Til hvilke urimelige Forhold de tyske Lavsskikke kunde
føre, ses forøvrigt maaske bedst i Feldberederlavet. I Tysk-
land havde Feldberederne delt sig i to Partier („Vandrings-
skaber“), det Reiniske og det Beutlerske, og det Reiniske holdt
sig for saa meget bedre end det andet, at det t. Ex. ikke vilde
finde sig i, at en Beutler-Svend arbejdede paa et Værksted,
hvor der var Keiniske Svende. Disse Forhold trængte sig
ogsaa ind her i Landet, og da Feldberedermesterue i Kjøben-
havn vare reiniske, medens de Svende, der kom hertil, som
oftest vare Beutlere, liændtes det, at Mesterne, hvor liaardt de
end trængte, stod uden Svende, og at Svendene maatte rejse
med uforrettet Sag. Ja det gik saa vidt, at de kjøbenhavnske
Mestere nægtede at optage Feldbereder Povl Thomassen i
Odense i deres Lav, „saa som han var en Beutler“ ; de turde
ikke, „paa det dei'es Drenge og Svende ikke derover udenrigs
skulde lide“. Men det vilde Regeringen ikke finde sig i, og
Lavet blev til dets store Sorg dømt ved Højesteret. Knuden
var næsten uløselig strammet, men da udkom der i Tyskland
en Forordning imod dette Uvæsen, og Lavet i Kjøbenhavn,
der forøvrigt i 1733 kun bestod af 4 Mestere og en Enke,
greb denne Udvej med Begjærlighed. Det ansøgte hos Kri-
stian VI om, at det her ligesom i det romerske Rige maatte
forordnes, at de to Partier skulde gaa sammen i ét Lav, og
en hertil sigtende Befaling udgik i Januar i 1734.
Hermed var Sagen imidlertid ikke endt. Aaret efter
klagede Feldberederne paany deres Nød. Deres Svende ansaas
i Tyskland kun for Beutlere, hvad der var dem til stor Gene.
Sagen var nemlig, at de tyske Vandringsskaber kun officielt
vare afskaffede, faktisk vedblev de, og det kan mærkes, at der
senere tales om endog 7 Vandringsskaber i Feldberederlavet,
ligesom at dette Lavs Drenge langt ned i Tiden gjordes til
Svende ved en vidtløftig saakaldet Kroning. Samtidig med
Feldberederne klagede i 1735 forøvrigt ikke mindre end 4
andre Lav (Sværdfegerue, Kandestøberne, Possementmagerne og