Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
213 borte, hvad, der førte til, at nogle af dem arresteredes Karakteristisk er det, at Regeringens væsentlige Modtræk var at beordre Stenhuggerne, der tidligere ikke havde haft noget Lav lier, ind i Murernes Lav; derved mente den at faa Hold, paa dem. Til hvilke urimelige Forhold de tyske Lavsskikke kunde føre, ses forøvrigt maaske bedst i Feldberederlavet. I Tysk- land havde Feldberederne delt sig i to Partier („Vandrings- skaber“), det Reiniske og det Beutlerske, og det Reiniske holdt sig for saa meget bedre end det andet, at det t. Ex. ikke vilde finde sig i, at en Beutler-Svend arbejdede paa et Værksted, hvor der var Keiniske Svende. Disse Forhold trængte sig ogsaa ind her i Landet, og da Feldberedermesterue i Kjøben- havn vare reiniske, medens de Svende, der kom hertil, som oftest vare Beutlere, liændtes det, at Mesterne, hvor liaardt de end trængte, stod uden Svende, og at Svendene maatte rejse med uforrettet Sag. Ja det gik saa vidt, at de kjøbenhavnske Mestere nægtede at optage Feldbereder Povl Thomassen i Odense i deres Lav, „saa som han var en Beutler“ ; de turde ikke, „paa det dei'es Drenge og Svende ikke derover udenrigs skulde lide“. Men det vilde Regeringen ikke finde sig i, og Lavet blev til dets store Sorg dømt ved Højesteret. Knuden var næsten uløselig strammet, men da udkom der i Tyskland en Forordning imod dette Uvæsen, og Lavet i Kjøbenhavn, der forøvrigt i 1733 kun bestod af 4 Mestere og en Enke, greb denne Udvej med Begjærlighed. Det ansøgte hos Kri- stian VI om, at det her ligesom i det romerske Rige maatte forordnes, at de to Partier skulde gaa sammen i ét Lav, og en hertil sigtende Befaling udgik i Januar i 1734. Hermed var Sagen imidlertid ikke endt. Aaret efter klagede Feldberederne paany deres Nød. Deres Svende ansaas i Tyskland kun for Beutlere, hvad der var dem til stor Gene. Sagen var nemlig, at de tyske Vandringsskaber kun officielt vare afskaffede, faktisk vedblev de, og det kan mærkes, at der senere tales om endog 7 Vandringsskaber i Feldberederlavet, ligesom at dette Lavs Drenge langt ned i Tiden gjordes til Svende ved en vidtløftig saakaldet Kroning. Samtidig med Feldberederne klagede i 1735 forøvrigt ikke mindre end 4 andre Lav (Sværdfegerue, Kandestøberne, Possementmagerne og