Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Snedkerne) over de Hamborgske og Lybske Lavs ,,utilbørlige“
Forhold mod deres Svende. De tyske Svende vilde ikke uden
videre erkjende de danske Svende for zünftige Kolleger, Noget,
der formentlig maa tilskrives den danske Regerings Optræden
imod Lavsvæsenet*). Bl. A. gik saaledes Kandestøbernes Klage
ud paa, at ae ikke ansaas i Tyskland, fordi de ikke deltog i
„alle Sø- og Hansestæders Generalforsamling“ hvert 7de Aar.
Af Possementmagernes Klage kan det imidlertid ses, at Tysk-
land langtfra stod enigt; den viser, at der var forskjellige
Skikke i Hamborg og det øvrige Tyskland. Medens de tyske
Possementmagersvende i Almindelighed ikke maatte gifte sig,
var dette Skik i Hamborg; men der blev derfor set ned paa
de hamborgske Svende, der haanende benævntes Weiberkerls.
Under saadanne Forhold er det naturligt, at der har
været en vis Spænding tilstede mellem Kjøbenhavns Snedker-
svende, da der i November 1737 — d. v. s. i Pietismens
Dage — blev indgivet en Klage til Kongen over, at de Cere-
monier, hvoraf Behøvlingen bestod, vare syndige ikke blot
mod Personerne, som vare Gjenstand for dem, men ogsaa imod.
Gud og Religionen. Det saa jo ogsaa slemt ud, at der ved
Handlingen fungerede baade en Pfaff (Præst) og en Glöckner
(Klokker) for ikke at tale om forskjellige Pathen (Faddere)
— selvfølgelig gik Alt paa Tysk — og at det forlød, at
Ceremoniellet omfattede baade en Introitus og en Exordium,
som om Datidens Prædikemaade bespottedes. Og Spæn-
dingen har formentlig været saa meget større, som det sikkert
blev erindret, at „al Behøvling og deslige gamle Vedtægter“
var forbudt i Snedkernes Lavsartikler fra 1682 og kun var
bleven extraordinært tilladt i 1699. Faa Aar tidligere var
der desuden ved en Politi- og Kommercekollegiums Dom (Sep-
tember 1733) bleven rammet en Pæl gjennem Bogtrykkernes
Postulenng; deres „urimelige og utilladelige Vedtægter og
Ceremonier“ vare kjendte døde og magtesløse i alle Maader.
Det var derfor vist næsten en Overraskelse, at et kongeligt
Det maa sikkert ses i den samme Belysning, naar det berettes,
at de kjøbenhavnske Hjulmagere i 1727 maatte lade deres
danske Svende gaa, naar der meldte sig en tysk, og at kun de
danske Hjulmagersvende, der havde staaet i Forbundt i Tysk-
land, erkjendtes for zünftige.