Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
214 Snedkerne) over de Hamborgske og Lybske Lavs ,,utilbørlige“ Forhold mod deres Svende. De tyske Svende vilde ikke uden videre erkjende de danske Svende for zünftige Kolleger, Noget, der formentlig maa tilskrives den danske Regerings Optræden imod Lavsvæsenet*). Bl. A. gik saaledes Kandestøbernes Klage ud paa, at ae ikke ansaas i Tyskland, fordi de ikke deltog i „alle Sø- og Hansestæders Generalforsamling“ hvert 7de Aar. Af Possementmagernes Klage kan det imidlertid ses, at Tysk- land langtfra stod enigt; den viser, at der var forskjellige Skikke i Hamborg og det øvrige Tyskland. Medens de tyske Possementmagersvende i Almindelighed ikke maatte gifte sig, var dette Skik i Hamborg; men der blev derfor set ned paa de hamborgske Svende, der haanende benævntes Weiberkerls. Under saadanne Forhold er det naturligt, at der har været en vis Spænding tilstede mellem Kjøbenhavns Snedker- svende, da der i November 1737 — d. v. s. i Pietismens Dage — blev indgivet en Klage til Kongen over, at de Cere- monier, hvoraf Behøvlingen bestod, vare syndige ikke blot mod Personerne, som vare Gjenstand for dem, men ogsaa imod. Gud og Religionen. Det saa jo ogsaa slemt ud, at der ved Handlingen fungerede baade en Pfaff (Præst) og en Glöckner (Klokker) for ikke at tale om forskjellige Pathen (Faddere) — selvfølgelig gik Alt paa Tysk — og at det forlød, at Ceremoniellet omfattede baade en Introitus og en Exordium, som om Datidens Prædikemaade bespottedes. Og Spæn- dingen har formentlig været saa meget større, som det sikkert blev erindret, at „al Behøvling og deslige gamle Vedtægter“ var forbudt i Snedkernes Lavsartikler fra 1682 og kun var bleven extraordinært tilladt i 1699. Faa Aar tidligere var der desuden ved en Politi- og Kommercekollegiums Dom (Sep- tember 1733) bleven rammet en Pæl gjennem Bogtrykkernes Postulenng; deres „urimelige og utilladelige Vedtægter og Ceremonier“ vare kjendte døde og magtesløse i alle Maader. Det var derfor vist næsten en Overraskelse, at et kongeligt Det maa sikkert ses i den samme Belysning, naar det berettes, at de kjøbenhavnske Hjulmagere i 1727 maatte lade deres danske Svende gaa, naar der meldte sig en tysk, og at kun de danske Hjulmagersvende, der havde staaet i Forbundt i Tysk- land, erkjendtes for zünftige.