Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
15 af Arbejdet, og dette lader sig gjøre paa mange Maader. Saaledes har man fra gammel Tid anvendt dels Dyrenes, dels Vandets og Vindens Kraft til grovere Arbejde, og i det sidste Aarhundrede er Dampens Anvendelse til det samme bleven almindelig, og det Arbejde, vi paa denne Maade und- drage os, er netop det, som bedst kan maales i Pundfod. Idet nu saadant Arbejde udføres af Maskiner, viser det sig derved, at det er deu mindre væsentlige Del, og at Menneskets Bestemmelse er at virke paa anden Maade; Menneskene kunne da heller ikke konkurrere med Maskiner i de Retninger, hvor Arbejdet kan udføres af disse. Medens en Hests Kraft, naar den erholdes af en Dampmaskine, koster nogle Øre, vil det samme Arbejde, udført af Mennesker, koste ligesaa mauge Kroner, det er derfor ikke at undre sig over, at man overalt, hvor det er muligt, anvender Dampmaskinen. Men selv hvor Maskiner ikke kunne overtage Arbejdet, kan man dog paa andre Maader formindske det. Medens i tidligere Tider Metallernes Behandling fornemmelig foregik ved at hamre dem ud, hvorved man benyttede den store Kraft, som Stødet frembringer, anvendes nu som oftest Tryk som i Valseværker eller hydrauliske Presser. Man faar derved langt bedre Arbejde, fordi man lettere kan beherske det, men til Gjengjæld udfordres anderledes store Maskiner, altsaa kostbarere Aulæg. Ogsaa Varmen benyttes i et ganske andet Omfang nu end tidligere. Ved Opvarmning kunne alle Metaller enten blive bløde eller endog ganske flydende. I sidste Tilfælde kunne de ved Støbning gives hvilkensomhelst Form uden synderligt Arbejde, medens det ofte er saa at sige umuligt at behandle dem i kold Tilstand. Meu den vidunderligste Ai’bejdsmaade, man endnu har opdaget, have vi dog i Galvanoplastiken. Ad galvanisk Vej udskiller man uu i uhyre Mængde Metallerne i fuldkommen ren Tilstand, man overtrækker Metalgjenetande med Lag af hvilketsoinhelst ædelt eller uædelt Metal, man danner Billedstøtter ved den, graverer og indlægger andre Metaller i de dannede Fordybninger, og mange andre mærkelige Anvendelser haves. Galvanoplastiken, er nærmest at betragte som Støbning uden Anvendelse af Varme; der udfordres der- imod en elektrisk Strøm dertil, men den Kraft, der behøves til at frembringe Strømmen, er forholdsvis meget ringe, saa denne