Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

225 Deltagere, som specielt interesserede sig for en eller anden Ting, havde benyttet sig af den givne Lejlighed. Taleren bragte dernæst en Tak til Pressen, fordi den havde sendt et saa rigeligt Antal af fortrinlige Kræfter herover til at gjøre Publikum bekjendt med Mødets Forhandlinger. Allerede nu under Mødet havde man jo haft Lejlighed til at se de udfør- lige Beretninger, Bladene havde indeholdt, og man havde kun haft Grund til at glæde sig over den hensynsfulde Maade, Forhandlingerne vare refererede paa, og den fuldstændig korrekte Opfattelse af Forhandlingerne, som Referaterne udviste.— Forsam- lingen vilde sikkert fuldt ud slutte sig til Taleren, naar han derefter bragte Sekretær Nyrop en varm Tak for det Arbejde, han havde udført; der var Ingen, der bedre end Taleren kunde bedømme, hvilket Omfang dette Arbejde havde haft. Hele det egentlige Hovedarbejde med Arrangementet saavel før Mødet som under dette havde paalivilet Cand. Nyrop, der ved denne som ved alle andre Lejligheder havde været til Rede med al den Arbejdsevne og Interesse, som lian altid skjænkede de Sager, som han tog sig af. (Stærk Tilslutning fra Forsamlingen.) Til Slutning takkede han Mødets Medlemmer, fordi de havde gjort hans Hverv som Leder af Forhandlingerne saa let. I højeste Grad maatte han paaskjønne den Opmærksomhed, de havde vist under Foredragene, og den Punktlighed, hvormed de vare mødte, naar Formandens Klokke kaldte. Takket være denne Iver fra Medlemmernes Side og den Elskværdighed, de i det Hele havde lagt for Dagen mod ham som Formand, havde det været muligt at føre denne lange, fyldige Dagsorden til Ende. Dagsordenens Fylde havde under Fox'beredelserne til Mødet gjort ham noget ængstelig, han havde været bange for, at den i alt Fald ikke kunde være ført til Ende paa en saadan Maade, at der var blevet levnet hvert enkelt Afsnit den Tid, som krævedes. Denne Ængstelse viste sig nu at have været unødvendig. Uden et saadant Samarbejde mellem Medlemmerne og Bestyrelsen var det heller ikke muligt at holde et Industi’imøde paa en Maade, som var til Gavn og Glæde og tillige den industridrivende Stand værdigt. Alt dette kunde i høj Grad siges om dette Møde. Mange Deltagere havde det, som ovenfor antydet, ikke samlet men de, der vare mødte, havde lagt for Dagen en almen Sane for Fædrelandets 15