Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Bing Ret i, at man ikke kan vente hos den store Mængde at
finde noget fint Øje for den kunstneriske Udvikling. Der vil
gaa lang Tid hen, i hvilken der kun spørges om, hvad der er
nyttigt, og hvad der kan faas billigst, og der er næppe Udsigt
til, at man i lang Tid vil møde Fordringen om en særlig
kunstnerisk Form. Man maa haabe, at Sansen herfor mere og
mere maa trænge igjennem, men jeg tror, det vil tage lang
Tid. Haandværkerstanden i Danmark vil imidlertid faa
vanskelige Tider at gjennemgaa, hvis den ikke vil søge at
udvikle sin Haand og sit Øje ved at give de Gjenstande, den
tilvirker, en skjøn Form. Hvis den kun vil stræbe efter at
tilvirke nyttige Gjenstande for den billigste Pris, vil Enhver
kunne indse, at saa vil Middelstanden ikke kunne konkurrere
med Fabrikerne. I det Publikum derimod, som kræver, at dets
Indbo og Bekvemmelighedsgjenstande skal være skjønt, har
Haandværkerstanden et Marked, som den maa søge at erobre.
Naar man gaar paa Gaderne i Kjøbenhavn og i Kjøbstæderne,
ser man, hvorledes den ene Butik opstaar efter den anden med
Galanterivarer, som Publikum vil have til Foræringer og til
Prydelse for Hjemmet, disse Gjenstande vil det være vor
Haandværkerstands Opgave at søge at tilvirke i saa skjønne
Former, at vore Kjøbere faa Lyst til dem. Jeg betoner altsaa
særlig dette, at den Opgave, Industriforeningen søger at løse
i Retning af Kunstindustriens Udvikling, har man ganske
specielt stillet sig af Hensyn til vor Haandværkerstand og af
Ønsket om at bevare og styrke Middelstanden herhjemme.
Bing ønskede at konstatere, at der — saavidt han forstod
— var den fuldstændigste Enighed saavel om Maalet som om
Midlerne mellem ham og de to Herrer, der havde taget Ordet
i Anledning af hans Foredrag. Naar Formanden havde frem-
hævet, at Industriforeningens Opgave væsentlig gik ud paa at
støtte Haandværkerstanden her i Landet, var Taleren fuldstændig
enig i, at dette ogsaa var dens rette Opgave. Det var jo
imidlertid klart, at Haandværkerstanden arbejder for den store
Middelstand, og at denne, der jo foreløeig mangler tilstrækkelig
kunstnerisk Sans, vil have særlig godt af at modtage Be-
læring, saaledes som antydet i Foredraget, gjennem billige Tids-
skrifter, et ambulant Museum o. si. Det, at Publikum lærer