Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

32 Bing Ret i, at man ikke kan vente hos den store Mængde at finde noget fint Øje for den kunstneriske Udvikling. Der vil gaa lang Tid hen, i hvilken der kun spørges om, hvad der er nyttigt, og hvad der kan faas billigst, og der er næppe Udsigt til, at man i lang Tid vil møde Fordringen om en særlig kunstnerisk Form. Man maa haabe, at Sansen herfor mere og mere maa trænge igjennem, men jeg tror, det vil tage lang Tid. Haandværkerstanden i Danmark vil imidlertid faa vanskelige Tider at gjennemgaa, hvis den ikke vil søge at udvikle sin Haand og sit Øje ved at give de Gjenstande, den tilvirker, en skjøn Form. Hvis den kun vil stræbe efter at tilvirke nyttige Gjenstande for den billigste Pris, vil Enhver kunne indse, at saa vil Middelstanden ikke kunne konkurrere med Fabrikerne. I det Publikum derimod, som kræver, at dets Indbo og Bekvemmelighedsgjenstande skal være skjønt, har Haandværkerstanden et Marked, som den maa søge at erobre. Naar man gaar paa Gaderne i Kjøbenhavn og i Kjøbstæderne, ser man, hvorledes den ene Butik opstaar efter den anden med Galanterivarer, som Publikum vil have til Foræringer og til Prydelse for Hjemmet, disse Gjenstande vil det være vor Haandværkerstands Opgave at søge at tilvirke i saa skjønne Former, at vore Kjøbere faa Lyst til dem. Jeg betoner altsaa særlig dette, at den Opgave, Industriforeningen søger at løse i Retning af Kunstindustriens Udvikling, har man ganske specielt stillet sig af Hensyn til vor Haandværkerstand og af Ønsket om at bevare og styrke Middelstanden herhjemme. Bing ønskede at konstatere, at der — saavidt han forstod — var den fuldstændigste Enighed saavel om Maalet som om Midlerne mellem ham og de to Herrer, der havde taget Ordet i Anledning af hans Foredrag. Naar Formanden havde frem- hævet, at Industriforeningens Opgave væsentlig gik ud paa at støtte Haandværkerstanden her i Landet, var Taleren fuldstændig enig i, at dette ogsaa var dens rette Opgave. Det var jo imidlertid klart, at Haandværkerstanden arbejder for den store Middelstand, og at denne, der jo foreløeig mangler tilstrækkelig kunstnerisk Sans, vil have særlig godt af at modtage Be- læring, saaledes som antydet i Foredraget, gjennem billige Tids- skrifter, et ambulant Museum o. si. Det, at Publikum lærer