Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
53 Fabrikant W. Salomonsen troede, at det vilde være i Alles Interesse herhjemme, særlig de Industridrivendes, at man undgik at faa den tyske Tvangserstatningspligt indført hos os. Det var hans Mening, at man gjennem alle de Midler, der stod til Ens Raadighed, burde arbejde mod saadanne Tvangs- forholdsregler, ikke fordi han ikke skulde anse Arbejdsgiveren for erstatningspligtig — han ansaa tvertimod Arbejdsgiveren for i højeste Grad erstatningspligtig — men fordi dette var en Sag, der saavidt muligt burde ordnesad Fredelighedens Vej, ikke paa den Maade, at det overlodes hver enkelt Arbejdsgiver at give, hvad han vilde, men saaledes, at man — hvad der allerede var sket indenfor en snævrere Kreds af Fabrikanter — indgik et Kammeratskab, hvorved man gjensidig tvang hverandre til at assurere sine Arbejdere. Paa denne Maade kunde der ogsaa dannes et statistisk Materiale, som kunde være til betydelig Gavn, hvorimod det store statistiske Materiale udefra næppe uden en meget indgaaende Kritik lod sig overføre paa vore Forhold. En saadan kollektiv Optræden, en saadan Ordning ad Fredelighedens Vej var den naturligste Vej at gaa i et Forhold, hvor man i Forvejen ansaa sig for moralsk for- pligtet, ligesom en saadan Ordning vilde kunne medføre mange Fordele til begge Sider. Det var jo ikke umuligt, at en Arbejdsgiver, naar han i et saadant Tilfælde stod overfor et Ulykkestilfælde i hans Virksomhed, vilde blive adskilligt blødere, end naar han var tvungen ved Lovbud til at give Erstatning. Han anbefalede Andre at følge denne Vej. Formanden takkede Hempel for hans Foredrag, der sikkert under de meget vigtige Overvejelser, som forestod Arbejdsgiverne om disse Spørgsmaal, vilde afgive et ypperligt Grundlag for disse til at sætte sig ind i Sagen. Forsamlingen gav sin Tilslutning hertil tilkjende ved at rejse sig. Efter at have bemærket, at der, da Tiden var saa frem- rykket, ikke vilde kunne blive Tale om allerede samme Dag at foretage 2. Behandling af dette Emne, gav Formanden Ordet til Dørgrebsfabrikant Carl Hansen af Kjøbenhavn, der havde anmeldt et Foredrag „om Forbud mod Eftergjørelse af og om Eneret paa Modeller“.