Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.
År: 1885
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 228
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Forbud mod Eftergjørelse af og om
Eneret paa Modeller.
Af Fabrikant Carl Hansen.
Jeg tror, at det Spørgsmaal, som jeg har udbedt mig
Tilladelse til at bringe frem paa dette Møde, er af stor Be-
tydning for mange Industridrivende. Der existerer, saa vidt
jeg véd, ikke i vor Lovgivning nogen Bestemmelse, som for-
byder Eftergjørelse af Modeller, ligesom der heller ikke kan
opnaas Eneret paa saadanne, medmindre det er Kunstværker.
Denne Mangel skader hyppigt den paagjældende Fabrikant i
en overordentlig høj Grad, uden at der ved denne Ret for
Enhver til Eftergjørelse af Modeller i Virkeligheden stiftes
nogen Gavn for Andre, idet de Producenter, som saaledes
samvittighedsløst eftergjør Andres Modeller, i Regelen mere
lægge an paa at levere et billigt Fabrikat end paa at levere
smukke og gode Ting. Resultatet bliver altsaa det, at Kjøberen
faar daarlige Varer, Sælgeren og Producenten daarlig For-
tjeneste og den, der mulig med store Bekostninger har sat
Modellen i Verden, er afskaaren fra at gjøre Forretning med
den. Dette Uvæsen drives endogsaa nu saa aabenlyst, at man
stundom kan høre en Haandværker prale af at være i Besiddelse
af Andres Modeller. At dette Forhold stiller sig værst for
saadanne Fabrikanter, hvis Fabrikater kunne eftergjøres ved Af-
støbninger eller Aftrykninger, ligger i Sagens Natur. Af en
saadan Model, hvis Fremstilling maaske har kostet Vedkommende
megen Tid, Arbejde og Bekostning, kan en Anden muligvis
skaffe sig en tro Kopi i en forholdsvis kort Tid og uden
nogen Bekostning. Jeg tror, det er paatrængende nødvendigt,
at der bliver gjort Noget, for at der kan sættes en Stopper
for dette Uvæsen, især nu, da Kunstindustriens Udvikling
staar paa Dagsordenen. At paavise, hvorledes man bør gaa
frem i saa Henseende, skal jeg ikke indlade mig paa, jeg skal
kun anføre, at i Frankrig er Forholdet det, at man kan ind-
levere Modellen og en Kopi deraf i et Bureau, hvor saa
Modellen bliver forsynet med et Stempel, hvorefter Vedkommende
skal have Eneret paa den. Jeg tror, at man ved noget Saadant