Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

76 Betragtning af Nationaløkonomien er trængt igjennem, har Beskyttelsen allerede derigjennem en gunstig Chance, fordi den paa sin Side har Fortiden, de historiske Forhold. Saa langt tilbage de civiliserede Staters Historie gaar. er der bleven opkrævet Told, og om denne end hyppigt kun var en Finanstold, saa maatte den dog paa mange Punkter blive til Beskyttelse for de indenlandske Tilvirkninger. Efter Aar- hundreders Flikværk og Stykværk paa Toldvæsenets Omraade, kom da hint Colbertske Aarhundrede — Ludvig den 14des og Ludvig den 15des Tidsalder — hvor Beskyttelsen sattes energisk i System over hele det europæiske Kontinent. Om end dernæst det efterfølgende Aarhundrede atter betegner en Opgivelse af disse Ideer, saa hai' Praxis dog kun gjort det modstræbende og paa en saadan Maade, at selv forud for den sidste Reaktionsbevægelse hen imod Beskyttelsen, var dog faktisk de fleste Landes Toldlove delvis beskyttende. Med den historiske Nationaløkonomi som Udgangspunkt vil derfor enhver ny Toldlov, ikke alene af praktiske Grunde, men ogsaa af principielle blive nødsaget til at prøve hver enkelt Industri og undersøge, hvilken Understøttelse Tolden hidtil liar ydet den, for at man deraf kan drage sine Slutninger om Frem- tiden. Beskyttelsessystemet har altsaa for saa vidt i den historiske Skole faaet en Forbundsfælle, som en historisk- national og konkret Behandling af Forboldene altid er et væ- sentligt Fremskridt fra det blanke international laissez-faire System. Ogsaa i den Retning har Beskyttelsen bedre Chancer end før, at man ikke mere lader sig skræmme med, at Staten ikke bør gribe ind. i Produktionen. Hvis det kan gavne Produk- tionen, hvorfor skal saa Staten ikke gjøre det? Hvis Indu- striens Blomstring er til Gavn for hele Samfundet, og livis den kan fremmes ved en Beskyttelsestold, hvorfor skal saa Staten ikke beskatte Individerne til Foixlel for Almenvellet? Man indvende ikke, at Pengene yngle bedst i Borgernes Lomme, at hvis den hele Produktion fordyres, saa vil Alle komme til at betale til Alle, og at Resultatet vil blive et uhyre Afgiftssystem, hvor man til Gjengjæld for Afgifterne fordrer, at Staten skal paatage sig alle Byrder og alt Ansvar. Thi Spørgsmaalet er netop, om Staten ikke igjennem en saadan