Beretning om det femte danske Industrimøde i Odense
Fra den 18. til 21. Juli 1885.

År: 1885

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 228

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
79 naar det ofte høres, at Arbejdslønnen bestemmes ved Forholdet mellem Udbud og Efterspørgsel, saa er dette i mere end én Henseende fejlt. I Længden bestemmes Arbejdslønnen som andre Varepriser ved Produktionsomkostningerne, men med den ejendommelige Forskjel, at medens Produktionsomkostningerne for andre Varer stadig stfges bragt ned, saa søges de for Arbejdet stadig bragt til Vejrs. De Vilkaar, under hvilke Mennesket opdrages og lever, søges jo stadig forbedrede, og for at dette kan naas, nøjes man ikke blot med den billige Adgang til mangfoldige Nydelser, som Fremskridtet i Produk- tionen og Kommunikationen Aar for Aar forskaffer, men kræver ogsaa, at selve Lønnen for det menneskelige Arbejde skal blive højere. Til at hævde en gunstig standard of life vil Be- skyttelsen for det Første bidrage moralsk, fordi Statens Beskyt- telse og Lettelsen overfor Udlandets Konkurrence vil paalægge Forpligtelsei’, som Arbejdersamfundene vel skulle vide at frem- holde for de forskjellige Artejdsgivere. Den vil dernæst bidrage direkte dertil, fordi de industrielle Erhverv er mere produktive end Landbruget og derfor lettere ville fremkalde en højere Arbejdsløn end dette. Endelig vil Industrivirksomheden, om ikke af anden Grund saa formedelst Samlivet i Byerne, uddanne en langt intelligentere Arbejdsklasse end Landbruget og atter ad den Vej fremkalde forøgede Fordringer til Livet, der atter ville kræve en forøgst Arbejdsløn) en forøget Andel i Industriens Produktivitet. En yndet, men ugyldig Indvending herimod er, at det ingen Nytte er til for Arbejderen at faa højere Arbejdsløn under et Beskyttelsesregimente, eftersom jo derved ogsaa de Varer, han skal kjøbe, blive dyrere. Man glemmer herved ganske, at Beskyttelsen, i Følge sin Natur, maa være desto større, i jo højere Grad en Vare er Industriprodukt, at derfor __ selv ved gjennemført Beskyttelse — Landprodukterue have den mindste, G-alanterivarer m. m. den største Beskyttelse, og at endelig derfor Arbejderen, hvis Forbrug selvfølgelig forholdsvis mindre omfatter Industriprodukter end Naturprodukter, mindre finere end grovere Varer, i forholdsvis ringere Grad end de øvrige Samfundsklasser vil gjenfinde og maatte betale den højere Arbejdsløn i deVarer, som han forbruger. Indvendingen er af samme Art som den, med hvilken man modsætter sig forhøjet Arbejdsløn i det Hele taget, stadigt overseende den Ejen-