Færøerne, Island og Grønland på Verdensudstillingen i Paris 1900

7 Penge bevilgede paa Finansloven under Betingelse af, at de derfor tilvejebragte Udstillingsgenstande indgik i Museet. Under 16. April 1898 havde Indenrigsministeriet imidlertid ud- nævnt mig til Medlem cif »Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Aaret 1900«, idet mit Hverv navnlig skulde bestaa i »som Delegeret for Nationalmuseets 2. Afdeling at tilveje- bringe en af Museet paatænkt særlig Udstilling af Kulturgenstande fra Island, Færøerne og Grønland.« Formelt kom Nationalmuseets Udstilling til at henhøre under Afdelingen for Industri; men i Rea- liteten blev den en særlig Gruppe. Der kunde selvfølgelig ikke være Tale 0111 at søge udlaant saa- danne Genstande, som egnede sig til Udstillingen, hverken fra Mu- seerne i Kjøbenhavn eller fra Museet i Reykjavik. Man maatte derfor dels søge Udstillingsgenstandene tilvejebragt ved Køb, dels ved Udlaan af Private eller ved Kopiering. Efterhaanden som Forarbejderne til Udstillingen skred frem, blev det klart, at naar man, som paatænkt, vilde give Træk af Nord- boernes Kultur i Grønland og samtidig af de nyeste Forskninger sammesteds, vilde det tillige være i høj Grad paa sin Plads, om Ud- stillingen kom til at omfatte en Gruppe, som kunde vise de smukke Resultater, som vare indvundne ved Koloniseringen af Eskimoerne i Dansk-Grønland. Det skønnedes derefter i høj Grad formaalstjenligt at søge at formaa den kgl. grønlandske Handel til at deltage i Udstillingen, efter- som vor Administration af Grønland er enestaaende, for saa vidt som det er det eneste Sted i Verden, hvor et Naturfolk holdes af- spærret fra Omverdenen, samtidig med at man har højnet det ved at bibringe det netop den Grad af Civilisation, som tjener det bedst. Nationalmuseet opfordrede derefter (i Marts 1898) den kgl. grøn- landske Handel til at deltage i Udstillingen, dels med en Samling etno- grafiske Sager fra den af europæisk Civilisation saa at sige upaavirkede Eskimobefolkning ved Angmagsalik paa Østkysten, dels med en Sam- ing, der kunde vise det Standpunkt, man havde bragt de paa Øest-