Færøerne, Island og Grønland på Verdensudstillingen i Paris 1900
Forfatter: Daniel Bruun
År: 1901
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 061.4(100) Paris
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
aldeles vidunderlige ethnografiske Genstande og Produkter fra Grønland og Nabo-
øerne«.
Den 2. Maj havde vi indbudt Medlemmer af det geografiske
Selskab i .Paris foruden en Del andre Honoratiores samt Pressen til
at tage Udstillingen i Øjesyn, og vi havde i Dagens højtidelige
Anledning pyntet vor Afdeling paa det bedste, ligesom der ifølge
Skik og Brus: var anbragt to Buffets ved hver Ende, hvor Forfrisk-
ninger kunde indtages. Den i Paris bosiddende danskfødte Direktør
J. F. Jones havde med stor Elskværdighed hjulpet os med Arrange-
mentet, ligesom Sekretæren ved det geografiske Selskab, den af
mange danske Forskere skattede Charles Rabot, havde bistaaet os over-
for Geograferne. Det var iøvrigt et udsøgt Selskab, som gjorde os
den Ære at bese vor Udstilling.
Der var først og fremmest en Vrimmel af det franske geogra-
fiske Selskabs Medlemmer med Præsidenten for Selskabet, Prins
Roland Bonaparte, Selskabets Vicepræsidenter og Sekretærer i Spid-
sen, endvidere Medlemmer af det anthropologiske Selskab, Universi-
tetsprofessorer, berømte Opdagelsesrejsende osv. Til Stede var til-
lige den danske Legation, Pariserkomiteens Præsident og de i Paris
tilstedeværende Medlemmer af Udstillingskomiteen foruden en
Mængde Medlemmer af den svenske, norske og danske Koloni i
Paris, alle med Damer. En i Paris boende Islænderinde, Frøken
Dagmar Bjarnarson, gjorde os den Fornøjelse at hjælpe os med at
præsentere den islandske Afdeling for vore Gæster.
Men foruden alle disse havde vi jo hele Verdenspressen til
Gæster. Ikke blot mødte der Repræsentanter for vistnok alle Pa-
riserblade og de fleste franske store Blade, men ogsaa for de stør-
ste udenlandske Blade, lige fra New-York Herald til Redaktører fra
Australien og Japan. Alle Bladene strømmede over af Ros, og
selv om der var enkelte Misforstaaelser, gav de dog i Hoved-
sagen korrekte Bedømmelser. Man kunde maaske have frygtet
en Sammenblanding af Grønlands Eskimoer med Islændere og
Færinger. Dette var dog ikke Tilfældet. Ligeledes stod det klart