Færøerne, Island og Grønland på Verdensudstillingen i Paris 1900

maatte anses for nødvendig, hvis det skulde kunne realiseres, skred man til at føre det ud i Virkeligheden, i hvilken Anledning Natio- nalmuseets 2. Afdeling afkrævede mig et skriftligt Forslag. Af dette skal jeg herved anføre følgende: »Som det vil være Museet bekendt, har det paa flere af de hidtil afholdte Amerikanistkongresser og da særlig paa den her i Kjøbenhavn afholdte vist sig, at man i Udlandet nærede den største Interesse for de Resultater, som vi her i Norden vare komne til, vedrørende Nordboernes gamle Kulturliv i Grønland og deres Opdagelse af Amerika. Den samme store Interesse for vore Forskninger viste sig under Kolumbus- festerne og de dermed i Forbindelse staaende Udstillinger, saaledes ogsaa paa Chicagoudstillingen. For imidlertid ret at forstaa den senere uddøde Kultur i Grønland er det nødvendigt at søge Sammenligningspunkter i de Lande, hvorfra Kulturen udgik; thi her forefindes endnu den Dag i Dag Kulturen under lignende Former som i gamle Dage, hvilket de nyeste kulturhistoriske og arkæologiske Undersøgelser nok- som have bevist. Hvad er da naturligere, end at vi nu ved det 19de Aarhundredets Slutning søge paa en fyldestgørende Maade at klargøre de tildels nye Resultater, som vi ere komne til vedrørende vore Forfædres Færden, ikke blot i hin Periode, da Nordboerne fra Norge vandrede ud til Færøerne og Island for derfra at bringe Kulturen videre til Grønland og glimtvis til Nordamerika, men ogsaa i de derpaa følgende Aarhundreder til ned imod vor Tid. Aaret 1900 er et Jubelaar for Islands og Grønlands Vedkommende; thi det er, som bekendt, 900 Aar siden Kristendommens Indførelse paa Island og lige saa længe siden Amerikas Opdagelse ved Lejf den Lykkelige. Det vilde derfor alene af den Grund formentlig være passende at benytte Lejligheden til at vise frem den Kultur, som saaledes har bragt Kristendommen til Island, sat sig fast i Grønland og sendt de første Pionerer til Amerikas Fast- land; men ikke blot hin Tid har sin store Interesse, ogsaa Nutidens Forskninger og Undersøgelser ere i Udlandet bievne fulgte med levende Interesse. Den Række af Ekspeditioner, som i den sidste Menneskealder ere bievne udsendte til Grøn- land under ovennævnte Kommissions Ledelse, ere bievne vurderede højt i Ud- landet. Jeg skal blot eksempelvis erindre om, at det geografiske Selskab i Paris har belønnet baade Kaptajn G. Holm og Udgiverne af »Meddelelser om Grønland« med en Guldmedaille. Paa lignende Maade ere Dr. Thoroddsens geologiske Undersøgelser paa Is- land bievne belønnede af samme Selskab. En kulturhistorisk Udstilling i Paris paa Verdensudstillingen i Aaret 1900 vil sikkerlig kunne paaregne en stor Interesse, hvis man saaledes forbinder Nord- boernes Bedrifter i Fortiden med vor Tids fredelige Undersøgelser i de paagæl- dende Landsdele. Da Udstillingen jo efter sin Plan formentlig skulde være kulturhistorisk, ville de videnskabelige Undersøgelser i Grønland i vor Tid jo strængt taget kun