Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

98 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Paavirkning. Kuglekalotformen var let kendelig, men en nøjagtig Maaling af Krumningsforholdene lod sig ikke ud- føre. Disse synes dog at være af samme Type og Form som ved Kjellerupbundene. Blæsetude. Paa Udvindingsplads Nr. 18 optoges adskil- lige Brudstykker — ialt 92 — af nogle ejendommeligt for- mede Lerindretninger, der maa tydes som den Tud, der førte Luften fra Blæsebælgen ind i Ovnen (Fig. 13—15). Materialet er Ler, som paa Grund af den voldsomme Op- hedning er brændt stærkt sammen. Inderfladen er i Regelen jævn, foret med fint slemmet Ler (Fig. 13 og 14), Yderfladen derimod i høj Grad forbrændt (Fig. 15). I Regelen er kun bevaret en Del af Stykkernes yderste Rand. Spidsen af Tuden er kegleformet, med en Topvinkel paa 30 — 60°. Væggens Tykkelse synes at variere, men lader sig vanskelig bestemme nøjagtigt paa Grund af Omdannel- serne ved Ophedningen; i Regelen ligger den mellem 10 og 20 mm. Væggen er i Mundingen indbøjet og danner en Krave, saaledes som Fig. 13 og 14 viser. Vinkelen mellem Kraven og den kegleformede Væg ligger mellem 105° og 120°. Dimensionerne er følgende, maalte indvendig: Lysningen i selve det Hul, hvorigennem Luften gik, kunde maales ved 21 Stykker; den var ved 3 Stk. 25 mm, ved 5 28 mm, ved 11 30 mm og ved 2 33 mm. Tudens Tværmaal ved Kraveombøj ningen, som er meget skarp, kunde maales ved 40 Stykker;-i 3 Tilfælde var den 48 mm, i 29 50 mm, i 4 52 mm og i 4 54 mm. Ingen af de maalte Tude var fuldstændige. Af de fleste er kun godt Halvdelen af Omkredsen tilstede; i enkelte Tilfælde var dog omtrent hele Ringen omkring Blæsehullet bevaret, og disse Stykker viser, at Kanterne ud mod det manglende Stykke er stærkt forbrændte, medens de mindre Stykker enten i den ene eller i begge Ender har Spor af at være knækkede, ikke brændte over.