Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

100 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Tude, maa antagelig være, at disse ved at have været udsat for den høje Temperatur i Gryden er bievne langt mere modstandsdygtige over for Ødelæggelse end de brede Dele. I et enkelt Tilfælde var bevaret ca. 15 cm af Tuden. Stykket viser den for Spidsen saa karakteristiske Krave- indbøjning og er stærkt forslagget paa Ydersiden. Det er lavet af et noget grovere Materiale end de andre Rester og er maaske af den Grund bedre bevaret. I den spidse Ende viser Stykket den sædvanlige Kegleform og en Udforing med fint Ler, der dog er noget mindre omhyggelig end ellers. Den brede Del udvider sig kraveformet 5—7 cm fra Spidsen, men Udbøjningen af Fladen er noget uens i Styk- kets forskellige Dele. Dette Stykke har antagelig ikke selv fungeret som Luftkanal, men snarere været en Beskyttelses- hætte, der har siddet uden om den egentlige Luftkanal, som muligvis har været af Metal; ikke usandsynligt har de ovenfor beskrevne Rande tilhørt lignende Hætter, altsaa ikke selv været luftførende, men kun tjent til Beskyttelse for den egentlige Luftkanal af Metal. I Silkeborg-Egnen synes man ikke at have udvist samme Omhu ved Tildannelsen af Blæsetudene. Af Tudspidser som de under Kjellerupfundet beskrevne med den karakteri- stiske Kraveudbøjning fandtes her kun 3 Brudstykker. Der optoges en Del Rester af svagt kegleformede Lerrør, som var stærkt forslaggede paa den udvendige Side, men ikke paa den indvendige; denne er af stenfrit, fint Ler, men der fandtes ikke saa store Brudstykker, at Maaling af Størrelse og Form kunde foretages. De skønnedes dog i disse Hen- seender ikke at afvige i væsentlig Grad fra Kjellerup-Tu- dene. Det er næppe troligt, at Kraveudbøj ningen har været almindelig anvendt; ellers vilde der utvivlsomt kunne paa- vises langt flere Rester af dette overordentlig karakteri- stiske Parti. Formen har sikkert her med enkelte Und- tagelser (jfr. de 3 Fund af Kravebrudstykker) været sim-