Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

106 JÆRNUDVINDINGÉN I JYLLAND. Bund. I mange Tilfælde har dog Ophedningen af Bunden været saa stærk, at den er gaaet helt i Stykker, et For- hold, som navnlig er iagttaget ved Nr. 47. Det ligger da nær at antage, at Gryderne er blevet ophedet saa ofte og saalænge, de har kunnet taale det, d. v. s., indtil Væggen smeltede igennem, og Gryderne er da huggede i Stykker, kastede til Side og erstattede med ny. I Litteraturen ses enkelte Steder omtalt Fund af tyk- væggede, grove Lergryder mellem Jærnslagger, og der skal da her meddeles et ganske kort Referat af de Angivelser, jeg har truffet. Schliz (1905) fandt i Neckardalen ved Bopladser fra La Tene-Tiden nogle Jærnslagger, og sammen med dem Brudstykker af Digler eller Gryder lavede af fint Kvarts- sand »mit feuerfestem Ton«; »ein Anstrich mit dunnem weisslichen Tonbrei schloss etwaige Poren«. (Senere Forsøg viser, at de ikke er ildfaste. Olshausen 1909). Grydernes Tværmaal er i Overkanten 13,2 cm, Højden 18 cm, og Væg- tykkelsen ca. 2 cm. Forslagning er kun foregaaet paa Inder- siden. Forfatteren tænker sig disse Digler anbragte ned- gravet i Bunden af en Ovn, hvori der behandledes enten Malm eller »im Handel erworbene Rohgussstucke«. Frem- deles antager han, at Jærnet smeltede og flød ned i Bunden af Diglerne, og at disse da har tjent til Opsamling af Raa- jærn. Hele denne Fundberetning og i Særdeleshed Tyd- ningen har Olshausen i 1909 underkastet en Kritik, som jeg fuldt ud kan tiltræde. Den gaar i Hovedtrækkene ud paa følgende: Jærnet smeltede ikke, og der blev ikke dannet Raajærn, og som Følge deraf kan Jærnet heller ikke være flydt ned i Diglerne. Af disses Anvendelse kan Olshausen iøvrigt ikke give nogen Forklaring, men han mener at kunne sammenligne Processen med en af v. Luschan om- talt Fremgangsmaade hos Negrene i Togo, der bestaar i, at Luppedele bliver sammenbundne med Plantetrevler, om-