Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

108 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Omfang til Kulning af C-fattigt Jærn, altsaa til Staalfrem- stilling, men Princippet i disse Anvendelser er, at Kulstof og Jærn eller Jærnmalm indesluttes i en Digel med tæt- sluttende Laag, som saa ophedes stærkt ude fra.. I Digelen dannes da rigelig CO, som udfører de forønskede Reduk- tions- eller Kulningsprocesser. Ejendommeligt nok findes den selvsamme Teknik anvendt i meget stor Maalestok i Kina og Mandschuriet, hvor navnlig v. Richthofen har iagt- taget den og beskrevet den udførligt (v. Richthofen Bd. II p. 96,104, 412—14,436—37). En anden Brug af Digel kendes fra Afrika; her anbringes en enkelt Kæmpedigel i en sæd- vanlig, rørformet Lavovn1 af Ler; i Digelen er Malm og Trækul, og Rummet uden om den fyldes med Træ, som ved sin Forbrænding opheder Digelen udvendig fra og be- tinger Reduktionsprocessen i dens Indre (Staudinger, Zeit- schrift flir Ethnologie 1909 p. 103). Fælles for disse Anven- delser af Digler i Jærnteknikkens Tjeneste er, at de op- hedes ude fra, og alene denne Omstændighed gør, at en Sammenligning med de jydske Gryder er udelukket. Jeg skal derfor ikke her komme nærmere ind paa disse For- hold, saa interessante de iøvrigt end er. Spørgsmaalet bliver da, hvilken Anvendelse disse jydske Lergryder har haft. Allerede Fundet af Gryderesterne sammen med Jærn- slagger gør det sandsynligt, at Gryderne paa en eller anden Maade har været anvendt under Jærnudvindingsprocessen, og denne Formodning bliver til Vished udfra følgende Iagt- tagelser. Et Tyndslibningspræparat udskaaret paatværs gen- nem en Grydeside viser, at Grydens Inderside er beklædt med et Lag, der bestaar af det binære Eutektikum, Olivin- Magnetjærn, altsaa just samme Materiale, som udgør Slaggen. Fremdeles ses det, at der i dette Lag ogsaa findes Korn af metallisk Jærn, og at Kornenes Antal og Størrelse tiltager 1 Ved en Lavovn (tysk Tiefofen) forstaar jeg enhver Ovn til Jærn- fremstilling, som ikke er en Højovn.