Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

116 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 7, 9, 11, 63 og 90 (Sophus Muller 1906) og Nr. 55 (?) (Sehe- sted 1884). Noget yngre, fra Folkevandringstiden, er Fun- det ved Rørbæk-Hovgaard Nr. 10 (Sophus Muller 1906), end- videre Nr. 62 (Sarauw 1898) og Nr. 36 samt sandsynligvis Nr. 37 og 38. Oldtidsfund er foruden de nævnte tillige Nr. 1, 2, 3, 4, 60, 61, 65, 73, 74, 79 og 91 og sandsynligvis Nr. 12. I Nr. 47 er fundet Skaar af Lerkar, hvis Ydre tyder paa, at de er fra Oldtiden, og fra Nr. 18 stammer et Par Lerkarskaar, som nærmest er af middelalderlig Karakter. Med Sikkerhed kan altsaa 22 Fund henføres til Oldtiden, medens 3 er lidt tvivlsomme Oldtidsfund. Fort- satte Undersøgelser vil antagelig bringe liere Tidsbestem- melser for Jærnudvindingen, men langt de fleste af de beskrevne Forekomster er saa forstyrrede, at en Tidsbe- stemmelse selv ved en meget omhyggelig og indgaaende Undersøgelse næppe er mulig. Som Helhed gør Grydeteknikken Indtryk af at være yngre end den egentlige Herdgrubeteknik, idet Forstyrrelsen gennemgaaende er mindst for »Grydefundenes« Vedkom- mende; noget bestemt kan dog ikke siges heroin, da intet Grydefund sikkert lader sig tidsfæste. Den Omstændighed, at der blandt Nationalmuseets Bopladsfund fra Jærnalderen, saavidt det ses, ikke findes noget som helst Spor af »Gryde- teknik«, kunde ogsaa tyde paa, at denne ikke har været kendt i Oldtiden. De anførte Tidsbestemmelser viser altsaa, at man alle- rede i den romerske Jærnalder har kendt Kunsten at ud- vinde Jærn, og at den ogsaa har været drevet i Folkevan- dringstiden i ret stort Omfang. Nyrops Undersøgelse af Lensregnskaberne har endvidere godtgjort, at Udvindingen hørte op omkring Aar 1600, og da der ikke er Grund til at antage, at Jærntilvirkningen i længere Tid har været afbrudt, kan man sætte Jærnudvindingstiden i Danmark til ca. 1600 Aar, nemlig Tiden mellem Christi Fødsel og Aar 1600.