Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

118 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Afvandingsomraader. I det midtjydske Randmoræneland er Myremalmen knyttet dels til de mange, smaa, afløbsløse Fordybninger, dels til de vestlige Dele af de subglaciale Smeltevandsdale. I begge Omraader er Myremalmen en meget almindelig og udbredt Dannelse. I Østjylland er dens Udbredelse derimod forholdsvis ringe. Den østlige Grænse for Myremalmens hyppige Forekomst ligger altsaa noget Øst for den midtjydske Israndslinje. Skovens vestlige Grænse har i Slutningen af Middel- alderen antagelig ligget lige ved Israndslinjen, visse Steder dog noget vestligere. De to Betingelser for Jærnudvinding har altsaa forskellig Udbredelse, idet Myremalmen i Hovedsagen har en vestlig Udbredelse, Skoven en østlig; men i det Bælte, hvor de to Omraader griber ind over hinanden, fremkommer begge Be- tingelser for en Jærnproduktion, nemlig god og rigelig Myre- malm samt Skov, og i dette lange, smalle Bælte langs den midtjydske Israndslinje samles Jærnproduktionen i den sidste Del af Udvindingstiden, medens den i andre Egne af Nørre- jylland ophører mod Vest og Nord antagelig paa Grund af Træ- mangel, mod Øst paa Grund af Myremalmens Sparsomhed. Beliggenheden af de vestjydske Udvindingssteder Nr. 14, 66,67,75, 76 og 77 synes atvære geografisk bestemt ved Vand- løbene, men Antallet er for lille til, at en Regel kan fastslaas. Udviklingen af den jydske Jærnfremstilling synes med andre Ord i det smaa at være bestemt af den samme al- mindelige Regel, som har været bestemmende for Udvik- lingen af Verdensproduktionen af Jærn: Produktionens Cen- tralisering og Begrænsning til de Egne, der har de bedste, naturlige Betingelser. Det er en almindelig Antagelse, at Jærnudvindingen i Danmark har været en medvirkende Aarsag til Skovenes Ødelæggelse. Man træffer den mangfoldige Steder i Litte- raturen, i Regelen anført som en Kendsgerning uden nær- mere Begrundelse. Til Eksempel kan nævnes følgende