Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

66 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. (1908) fra Stevns; Rørdam og Milthers (1900) anfører i Beskrivelsen til Kortbladene Sejrø, Nykøbing, Kallundborg og Holbæk, at Myremalm findes hist og her, men er uden særlig Betydning. Madsen (1902) nævner liere Findeste- der i det nordøstlige Fyen, og samme Forf. omtaler end- videre (1900) Fund af Myremalm i den nordvestlige Del af Fyen og paa Endelave samt paa Samsø og Helgenæs, dog kun i yderst ringe Mængde (1897). Endelig anfører A. Jessen (1899) i Beskrivelsen til Kortbladene Skagen, Hirs- hals, Frederikshavn, Hjørring og Løkken, at Myremalm træffes ret jævnlig, men aldrig i saa store Lag, at det kan faa praktisk Betydning. I det vestlige Nørrejylland Syd for Limfjorden har jeg truffet mange Forekomster af Myremalm med en betydelig Udstrækning saavel i horizontal som i vertikal Retning; i Særdeleshed har jeg iagttaget Myremalmen i de store Kær- og Mosestrækninger, der er saa karakteristiske for de vest- jydske Aaers øvre Afvandingsgebeter, og endvidere har jeg truffet den i Aadalene længere Vest paa i lange, smalle Lejer. I det midtjydske Bakkeland er Antallet af isolerede Lejer meget stort, men Lejerne er ringere end de vestlige. I Østjylland er Myremalmen en mindre almindelig Dan- nelse og er i Særdeleshed knyttet til de subglaciale Smelte- vandsdale samt Gudenaadalen. Forchhammer (1869 p. 326) angiver, at Lejernes Antal og Udstrækning er større i Vest- jylland end i Østjylland; han omtaler endvidere Jærnpro- duktionens Afhængighed-af Skovene og slutter Udviklingen med følgende Ord: »Vi finde derfor de største og meest ud- strakte af disse Jærnmalmlag i Jyllands Vesteregn, hvor der aldrig kan have været store Skove, og derfor ingen Anled- ning til at benytte Malmen«. Denne Forklaring kan dog næppe være rigtig. Alene de i Tabel V anførte Tal viser, at Malmen findes i saa betydelige Mængder, at den Brøkdel, der i Udvindingstiden kunde anvendes, maatte blive en for- svindende Del af den samlede Masse, og Udvindingen kan