Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
jeg i Egnen ved Vrads og længere Vest paa, men i selve
de Egne, hvor Processen skulde have fundet Sted, kendte
man den ikke, lige saa lidt som den sporedes noget andet
Sted i det undersøgte Omraade. Man fortalte, at Bønderne
omkring Engesvang og Moselund havde samlet Lyngen i
store Bjærge og antændt disse, og ved den saaledes udvik-
lede, stærke Varme havde man paa en eller anden Maade
udvundet Jærn af Myremalmen. Ogsaa hed det, at en
saadan Afbrænding havde forvoldt en kæmpemæssig Hede-
brand, der med en Nordenstorm var løbet flere Mil sydpaa;
blandt andet skulde Branden have fortæret Heden Vest for
Vrads og været Aarsag til den tidligere omtalte, stærke
Sandflugt paa dette Sted ved at berøve Sandet sit beskyt-
tende Vegetationsdække. Det er rimeligt, at Sandflugten ved
Vrads skyldes en Hedebrand; derimod maa Meddelelsen
om Lyngens Anvendelse til Jærnudvinding modtages med
Tvivl, idet jeg nemlig hverken i Litteraturen eller under
mine Studier i Marken har truffet noget, som kunde be-
kræfte den, rent bortset fra, at det ikke ret vel förstaas,
hvorledes en saadan Proces kan komme i Stand, da An-
vendelsen af Blæsebælg ganske sikkert er nødvendig, for at
Temperaturen kan blive tilstrækkelig høj til, at Reduktio-
nen af Malmen kan finde Sted, naar man da ikke saaledes
som i Vindovnene har særlige Trækforhold.
Tørv har ikke kunnet anvendes i deres oprindelige Form,
men som Tørvekul har der sikkert ikke været noget til
Hinder for at bruge dem. Tørveforkulning foregaar kun
ganske enkelte Steder i Nutiden, men for ca. 50 Aar siden
var det et meget almindeligt Fænomen, og det kendes af
de fleste ældre Bønder i det vestlige Jylland, idet Tørvekul
overalt i disse træfattige Egne var Smedenes Brændsels-
materiale, indtil Anvendelsen af Stenkul blev almindelig.
Om Fremstillingen af Tørvekul i Ringkøbing Amt fortæller
J. C. Hald (1833) p. 272: »Hvor der haves store og gode
Tørvemoser, saasom i den nordlige Del af Ginding Herred,