Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 75 Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at de undersøgte Slagger virkelig er Jærnslagger, men ved Arbejdeti Marken er der visse Muligheder for Forveksling, idet der frem- kommer Slagger ved talrige andre Virksomheder end netop Jærnudvinding, f. Eks. ved Teglbrænding, Kalkbrænding, fra Smedier nye eller nedlagte og fra moderne Kulfyr. Med lidt Øvelse kan man dog i Regelen sikkert afgøre, om et givet Fund er Jærnslagge eller ikke. I Begyndelsen at min Undersøgelse foretog jeg en Indsamling af Teglværkslagger ved Lysbro Vest for Silkeborg, og mange Gange senere har jeg haft Lejlighed til at iagttage dem rundt omkring paa Halvøen; ofte skete det, at jeg af Befolkningen fik Oplys- ninger om Slaggeforekomster af samme Art som den fore- viste, og at jeg paa Grundlag heraf rejste betydelige Stræk- ninger for at finde de formentlige Jærnslagger og endte med at finde Resterne af et gammelt Teglværk. Teglovn- slaggerne har en ringe Vægtfylde, ca. 2, Overfladen er ofte glasagtig med Perlemorglans, og i Regelen kan der paavises usmeltede Lerpartikler. Kalkstenslagger er let ken- delige paa deres lysegraa Farve og paa de uomdannede Stumper af Kalk og Flint, som sidder i Slaggemassen. De træffes almindelig i de Dele af Halvøen, hvor Kridt og Kalksten findes i ringe Dybde. Smedieslagger er smaa, blæ- rede, askeholdige og lette, og Kulslaggerne er ligeledes aske- holdige og lette. Da der ikke har været Højovnsdrift i Nørrejylland, er der følgelig heller ingen Højovnslagger; en Forveksling paa dette Punkt er altsaa udelukket, men det er en Fejlkilde, som man maa tage i Betragtning under Studiet af den primitive Jærnudvinding i vore Nabolande. løvrigt er de to Slaggeformer saavel habituelt som »petrografisk« forskel- lige. Den moderne Højovnslagge er grønlig eller brunlig, glasagtig, af ringe Vægtfylde (2,5), og selv om dens Ud- seende varierer en Del, vil dens »petrografiske« Sammen- sætning aldrig være af samme Type som den jydske primi-