Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
samme Slags, som kendes fra Mellemeuropa og Norge,
medens Slaggedyngerne af den anden Art er fremkomne ved
en ejendommelig og hidtil lidet kendt Teknik, hvor Reduk-
tionen er sket i Lergryder. Vi kan derfor kalde den »Gryde-
teknikken« i Modsætning til den almindelige Herdgrube-
teknik.
Den mikroskopiske Undersøgelse af Tyndslibningspræ-
parater af de to habituelt ret forskellige Slaggeformer viser
imidlertid, at deres fmere Bygning er ens. De bestaar af
en Grundmasse af Krystaller af et Jærnsilikat, formentlig
Olivin, med et Krystalskelet af Magnetjærn. Forholdet mel-
lem Mængderne af de to Bestanddele er nogenlunde kon-
stant, men Krystallerne er gennemgaaende langt større i
Herdgrubeslaggerne end i Grydeslaggerne; i Herdgrube-
slaggerne er de saa store, at de undertiden kan ses med det
blotte Øje og i hvert Fald med Lethed kan iagttages med
Lupe, medens man i Regelen maa anvende Mikroskop for at
se dem i Grydeslaggerne. Slaggen maa opfattes som et Eutek-
tikum af det binære System, Olivin og Magnetjærn, og For-
skellen i Kornstørrelse er antagelig et Udtryk for, at Gryde-
slaggerne er afkølede hurtigere end Herdgrubeslaggerne.
Det Forhold, at Slaggerne er byggede paa samme Maade,
viser, at Processen ved de to Metoder i hvert Fald paa det
nærmeste maa have været den samme, men Udførelsen er
forskellig, og vi vil derfor betragte dem hver for sig under
den nærmere Redegørelse for Fremstillingsmaaderne.
II. Jærn fremstilling i Herdgruber.
Den ene af de Former for Ovne, som her i Landet har
været anvendt til Fremstilling af Jærn, er en simpel Herd-
grube lavet i Jorden i Skikkelse af en omvendt Keglestub.
Desværre har jeg intetsteds fundet en saadan Grube i ufor-
styrret Stand; dens Beliggenhed tæt under Jordens Over-
flade medfører nemlig, at den i Tidens Løb ødelægges, hvor
ikke særlig heldige Omstændigheder træder beskyttende til.