Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

86 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Litteraturen (f. Eks. hos Swedenborg 1734 Tab. X., Evenstad 1720 p, 430, Grabe 1922 p. 40 Fig. 12—14), ligesom den ken- des i ny Tid fra Afrika. Det næste Skridt har været en Udhamring af Luppe- brudstykkerne. Man har sikkert begyndt Processen straks, medens Brudstykkerne endnu var varme fra Brændingen i Herdgruben. Det fysiske Grundlag for Processen er, at det binære Eutektikum, Olivin-Magnetjærn, har et langt lavere Smeltepunkt end Jærnkornene, hvis Smeltepunkt ligger meget højt, antagelig ved 1500°. Man kan derfor betragte et saadant stærkt ophedet Luppestykke som et fast, fint- forgrenet Skelet af metallisk Jærn, hvori befinder sig en flydende, eutektisk Blanding af Olivin og Magnetjærn. Ved Hamring sprøjter saa den flydende Blanding ud, og det faste Skelet svejses sammen; under denne Proces antager Luppestykket Form af en afrundet, flad Bolle. — Som Resultat af en saadan Hamring maa tydes den lille, æg- formede Klump paa Min. Mus. fra Sparkjær, Nr. 13; største Tværmaal er 5 cm. Et andet Stykke hidrører fra Kragelund, hvor det sammen med andre »Sten« varanvendt til Brolæg- ning af en Gaardsplads; Dimensionerne er 11 X9X6,5 cm. En Slibningsflade viser store Jærnkorn paa over lem3. Slaggemængden er aftaget, men Urenheden er endnu stor, og Massen er uanvendelig til Redskaber. En eller flere følgende Ophedninger og Udhamringer vil imidlertid efter- haanden drive Slaggen ud og frembringe det færdige Pro- dukt: en ganske lille Klump metallisk Jærn. Udhamringen har, i hvert Fald i den ældre Del af Jærn- udvindingstiden, fundet Sted paa en Sten. En saadan Am- boltsten fremdroges ved Kragelund, i Forekomst Nr. 36. Det er en prismatisk Granitblok med en plan Flade paa 40x35 cm og en Tykkelse af 25 cm. Paa den plane Flade var 10 smaa fastsiddende Rustkugler, samt en ganske lille stærkt for- rustet Jærnflis. Langs den ene Kant var afhugget Smaa- fliser af Stenen.