Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

88 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. stenen. Dette Fund af en Grav i en Slaggedynge er iøvrigt ingenlunde enestaaende; i Hannover optog Hostmann et Menneskeskelet, under hvis Hoved laa en Jærnslagge paa 50 kg (Beck I, p. 640). Bulliot fandt ved Mont Beuvray Asken fra et Ligbaal i det Hul, hvori Ambolten har siddet, og fra Sussex kendes ligeledes en romersk Jærnalders Grav i en Slaggedynge (Beck I, p. 1026). Det antages i Almindelighed, at det er Smeden eller rettere den Mand, som har forestaaet Jærnud vindingen, der er bleven begravet imellem de Slagger, han selv har frembragt. For Kragelundfundets Vedkom- mende kunde den Omstændighed, at Amboltstenen stod i Randen af Askepletten, jo yderligere tale for, at den anførte Tydning er rigtig. III. Jærn fremstilling i Lergryder. I Indledningen til nærværende Afsnit om Jærnovnenes Bygning og Brug er nævnt, at de jydske Jærnslagger frem- træder under to forskellige Former, og at den ene af disse kendetegner sig ved at være meget sværtende og at inde- holde smaa Slagger, der er størknede fra tyndflydende Tilstand. Disse Slaggeforekomster mangler de for Herdgrube- fundene saa karakteristiske Resteraf Herdgrubens Lerkappe, men til Gengæld indeholder de Rester af nogle ejendomme- lige Lergryder, der har været anvendt under Fremstillingen af Jærnet. Jeg har derfor betegnet den Teknik, som har frembragt disse Slaggedynger, med Navnet Grydeteknikken, i Modsætning til den egentlige Herdgrubeteknik, der i det foregaaende er nærmere omhandlet. I det følgende skal først meddeles en Beskrivelse af de Redskabsrester, som det ved Udgravning af Forekomsterne Nr. 18 ved Kjellerup og Nr. 47 ved Silkeborg er lykkedes mig at fremdrage. Derefter skal forsøges en Tydning af disse Redskabers Anvendelse. Det mest iøjnefaldende Fænomen er afgjort de nævnte krumme Flager af magert Ler, der i begge Slaggeforekom-