Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

90 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. om de Grydefragmenter, jeg har været i Stand til nær- mere at undersøge. Fig. 8 er en Grydeside set udvendig fra (Forekomst Nr. 47), Fig. 9 og 10 en Grydeside (Forekomst Nr. 18) set henholdsvis fra Siden og Kanten. Silkeborg Forekomst Nr. 47: Grydens Radius Rectificeret Randlængde Randstykkets Højde Væggens Tykkelse A .... 25 cm 22 cm 19 cm 3—6 cm B . . . . 19 - 15 - 15 - 1—3 - C . . . . 18 - 20 - 11 - 3 - D .... 19 - 21 - 14 - 2-4 - E . . . . 18 - 18 - 8 - 2-4 - F .... 19 - 22 - 14 - 3-5 - G .... 10 - 18 - 2-3 - H .... 21 - 18 - 21 - 3 - I .... 10 - 10 - 2 - K .... 10 - 15 - 5 - L .... 13 - 20 - 2—5 - Ved de her nævnte Stykker iagttoges følgende Ejen- dommeligheder. A. Indersiden forslagget. Grydens Inderflade har i hvert Fald til Dels været smeltet, stærkest forneden, og denne Smeltning har været saa stærk, at Væggen er smeltet igen- nem, hvilket fremgaar af, at Grydefragmentet dér begrænses af en smeltet Flade og ikke som ellers af Brudflader. For- oven viser Brudfladerne, at Smeltningen kun er naaet 6—7 mm ind i Grydesiden. Grydens Overkant er bevaret i en Længde af 22 cm; Kanten er ejendommelig skarp. Fra denne Kant og ned langs hele Indersiden er Farven kulsort. I den nederste Del ses Smaarester af Trækul samt flere smaa Rustpletter. Yderfladen bestaar af en ejendommelig, graa Lermasse med en Mængde Korn af Kvartssand; endvidere ses Små- sten, dels Flint, dels Sandsten samt Kalkstumper. Fladen er stærkt revnet og ujævn og gør et meget groft, lidet for- arbejdet Indtryk. Større eller mindre Stykker har Tilbøje-