Chemiske Breve 1854

119 nu — saa maa man spprge — af denne Næring, som ikke mere forstørrer deres Legeme? Maa den ikke i deres Organismus lide en lignende Foran- dring, som et Stykke Kihd eller et Ben, som vi give en udvoxen Hund, hvis Legemsvægt ikke mere forøges? Vi vide med Vished, at Hundens Næring har tient til at underholde Livsprocessen, og at Næringens Elementer have i dens Legeme antaget Form af Kulsyre og Urinstof, hvoraf Urinstoffet udenfor hurtigt henfalder i Kulsyre og Ammoniak. Denne Næring lider altsaa i Organismen samme Forandring, som om vi havde brændt den i tyr Tilstand i en Ovn, der formulder dens Legeme. Det selv samme foregaaer i de formuldende Dhresubstanser; de tiene de mikroskopiske Dyr til Næring, i hvis Legemer deres Elementer formulde; de døe, naar Næringen er fortæret, og deres Lege- mer forraadne og formulde, og tiene maastee siden til Udvikling for nye Generationer af andre mikro- skopiske Væsener; men Processen i og for sig er og bliver en Forbrændingsproces, hvori det oprindelige Legemes Elementer blive til Bestanddele af levende Væsener, førend de forbandt sig med Ilt, hvori de altsaa gik over i en Række interimistiske Forbindelser, førend de henfaldt i Formuldingsprocessens sidste Producter. Men de dyriske Bestanddele, som i Le- gemet forbinde sig med Ilt, ttlhpre ikke mere det levende Legeme. Under den egentlige Forraadning, altsaa Dhresubstansernes Omsætning , naar den fore- gaaer under Afspærring fra Ilt, udvikle sig Gasser (Svovlbrintegas), som virke giftigt og hurtigt sætte en Grændse for Livet, ogsaa de mikroskopiske Dhrs;