Chemiske Breve 1854

128 gelser for at udfinde den Linie, som adskiller Dyr og Plante, d.e. bestemte adskillende Kiendetegn mel- lem begge, have hidtil været uden Virkning. Hvad vi finde, ere Overgange, men ingen Grændser. Der gives Actioner, der betinges af physikalfle Kræfter, og som i deres Tilværen bære i sig en Mængde Ejendommeligheder, som tilkomme de i levende Væsener virkende Aarsager. I et Dyr af de høiere Klasser iagttage vi i Anordningen af dets Dele og i de vidunderlige Kræfter, der udgaae fra disse, en saa stor og paasalveude Forskiellighed fra alle Phcenomener i den ubelivede Natur, at Mange ere fristede til at tilskrive dem særegne, fra de uor- ganiske aldeles afvigende Kræfter. De vitale Phce- nomener og deres ubekiendte Aarsager forekom i lang Tid Forsterne saa overveiende, at man glemte de chemiske og physikalfle Kræfters Medvirkning, at man bestred og benegtede deres Tilstedeværen; i de laveste Planteformer ere i Modsætning hertil chemiske og phhsikalske Kræfter saa fremherskende, at de vitale Kræfters Existens behøver ganske særegne Beviser; der gives belivede Væsener, som i deres Ådre ligne udelivet Bundfald; det er en Kiendsgier- ning, at hvede Iagttagere have kaldt krystallinske Dannelser for Alger eller Svampe og beskrevet dem som saadanne. Paa deres Grændselinie lade de chemiske Kræfters Virkninger sig ikke mere adskille fra Livskraftens. Det er forunderligt nok, at den i Organis- merne virksomme Kraft er i Stand til af ikke mere end fire Elementer at frembringe et selv i mathe- matisk Betydning uendeligt Antal af Forbindelser;