Chemiske Breve 1854

178 strcengelse ud over en vis Grændse uden en til- svarende Forøgelse af Næring er i Længden ikke mulig; Dyrets Sundhed udsættes for Fare derved. Men Forbruget af Legemsdele eller Kraftfor- bruget staaer altid i et vist Forhold til Jltforbruget i Aandedrætsprocessen, og den Jltmængde, som i en given Tid optages i Legemet, bestemmer til alle Aarstider og i alle Klimater i Verden det til Lige- vægtens Opretholdelse fornødne Maal af Næring. Medens Erbeideren med lige Kraft- og Iltfor- brug om Vinteren maa forebygge Barmetabet ved varmende Beklædning (siette Varmeledere), arbeider han om Sommeren badet i Sved. Er den nydte Mængde Næring og optagne Ilt lige, saa er ogsaa den udviklede Varmemængde lige. Den hele Nespirationsproces viser sig i fuld- stændig Klarhed, naar vi betragte et Menneskes eller Dyrs Tilstand, naar det unddrages al Føde. Aandebevcegelserne forblive uforaudrede, der optages fremdeles Ilt fra Atmosphæren, og Kulsyre og Vanddamp udaandes. Vi vide med utvivlsom Be- stemthed, hvorfra Kulstoffet og Briuteu hidrører, thi med Hungeren see vi Legemets Kulstof og Brint formindskes. Den første Virkning af Hungeren er en For- svinden af Fedtet;'dette Fedt lader sig hverken efter- vise i de sparsomme Fæces eller i Urinen, dets Kulstof og Brint ere gieunem Hud og Lunge traadte ud i Skikkelse af Iltforbindelse, det er klart, disse Bestanddele have tient til Respirationen. Hver Dag træde 65 Lod Ilt ind og medtage ved dets Udtræden en Del af den Hungrendes