Chemiske Breve 1854

181 stenes chroniske Sygdomme hidrpre fra et Misfor- hold eller et forstyrret Forhold mellem Fordøielses- og Excretionsorganernes Forretninger og Lungen. Naar vi holde fast ved den trivielle Sammenligning med Ovnen, saa veed Enhver, at Ildstedets Fnnc- tioner standse, naar Skorstenen stoppes af Sod, eller Artten overlæsses med Brættdemateriale, at disse Aarsager virke, som naar Nisten forstoppes, gienttem hvilken Luften har Adgang til Ildstedet. I den saa uendelig fuldkomne Maskine, den dy- riske Organismus, bestaaer der et aldeles lignende Afhængighedsforhold mellem Lunge, Tarmkanal og Nyrer. Indsigtsfulde og erfarue Læger have allerede for længe siden erkiendt, at Nyrer og Tyktarm ere Aandedrcetsprocessens Regulatorer. Tyktarmen er et Secretionsorgan, den er Organismens Røgfang, de stiukeude Bestanddele i Fæces ere Soden, der giennem Tyktarmen er afsondret fra Blodet. Uri- nen indeholder de i Baud, alkaliske eller sure Vced- sker opløselige Bestanddele af Nøgen. Den An- skuelse, at Fæces bestaae af Stoffer, som befinde sig i Forraadnelse, og at de skylde denne Tilstand deres Lugt, er aldeles fejlagtig; Forsøg, der ere austillede herom, bevise, at Fæces af en Ko, en Hest, et Faar og af sunde Mennesker ikke besinde sig i Forraadnelse; itttet raadnende Stof lugter som disse Udtømmelser, og alle disse Lugtesloffer lade sig i hele deres Væmmelse vækkende Eiendom- melighed kuustigt frembriuge ved Iltuiugsprocesser af Albumiu, Fibrin etc. Heste- og Kourin iude- holde endelig en Substans i betydelig Mængde,