Chemiske Breve 1854

188 kulsur Gas, og det er let forstaaeligt, at man i Vægtforøgelsen af et Rør, som er fyldt dermed og gieuuem hvilket man langsomt har ledet f. Ex. en Cubikfod tør Luft, nhiagtigt erfarer, hvormegen kulsur Gas denne Cubikfod Luft indeholdt. Som Kulsyre forholder sig til Kalihhdrat, saaledes for- holder Luftens Ilt sig til glødende Kobber, og naar man leder en Cubikfod tør, kulshrefri Luft gjenncm et glødeude Nør, som er fyldt med reue Kobberfil- spaauer, saa bliver al Ilt ved Kobberet, og Nyrets Vægtforøgelse angiver nøjagtigt Jltmceugden i denne Cubikfod Luft, hvis Totalvægt ligeledes er bekjendt. (Du mas.) Paa deuue Maade har mau udfunden, at den tørre, kulsyresne Luft i 1000 Vcegtdele indeholder 231 Dele Ilt, Resteu er Qvælstofgas. Da Ilt- gassen er noget sværere end et lige Volumen Qvcel- stofgas, saa erholder man efter Volumen andre Tal for Forholdet mellem Luftens Bestauddele. I huudrede Voluiudele Luft findes 21 Volumen Iltgas (nøjagtigt 20,90. Dumas, Brunner, Bunsen, Negnault) og i sædvanlig atmosphærifl Luft med et Middeltal 1 Volumeu Kulshregas i 2000 Volu- men eller V4 Vægtdele i 1000 Vægtdele Luft. Den udaaudede Luft er i siu Sammensætning meget forskiellig fra den atmosphceriske Luft. Bringer man stærk Kalilud (omtrent V4g af Luftens Volumen) i et Glasrør, som er lukket i den ene Eude, inddelt i lige Volnmdele og syldt med tør, udaandet Luft, saa tager Luftens Volumen strax af, idet deu tilstedeværeude Kulsyre borttages af Kaliet; sætter man nu til deuue Kalilud en