Chemiske Breve 1854

 192 med Kulsyre, erholdt Magnus over lOProcent af dets Volnmen Iltgas. I denne Behandling antager at ansee denne Egenskab, som saa meget ligner Blodets, som et Beviis for, at Kulsyren i det phosphorsure Natrons Oplosning, eller Qvælstofiltegassen i Zern- vitriolens Opløsning kun er absorberet og ikke tilstede i en chemisk Forbindelse, fordi man veed, at Vandets Opløsningsevne i disse Tilfælde er afhængig af de op- løste Saltes Mængde. Men naar den absorberede Gas- mængde tiltager i et bestemt Forhold til Oplosningens Saltholdighed, saa er det aldeles vist, at dets Absorp- tion er afhængig af Saltet og ikke af Vandet. Der gives to Aarsager, hvoraf en Gasarts Absorp- tion eller en Vædskes Absorptionsevne afhænger; den ene er et Tryk paa den Gas, som befinder sig i Berøring med en Vædfle, denne er en pdre Aarsag; den anden er en chemifl Tiltrækning, som udgaaer fra en Vædskes Dele eller Bestanddele. I alle Tilfælde, i hvilke en Gasart er tilstede i en Vædfle, ikke i en chemifl Forbindelse, men kun absorberet, er den absorberede Gasmængde ene og alene afhængig af det ydre Tryk, den tager af og til, som dette Trpk stiger eller aftager. Naar i de omtalte Tilfælde Op- losningen af phosphorsurt Natron ved sædvanligt Luft- tryk er bleven mættet med Kulsyre ved at rystes sammen dermed (eg har optaget dobbelt saa megen Kulsyre, som Vand optager ved sædvanligt Lufttryk), saa tager Op- losningens Absorptionsevne, naar Trykket fordobles, ikke til i samme Forhold, men i et langt mindre For- hold; det phosphorsure Natrons mættede Opløsning forholder sig nu til kulsur Gas under et dobbelt Trpk som Vand, der ved et enkelt Trpk er moetter med Kul- syre; den tiltagende Kulspreabsorption er for den ikke stærkere end for rent Vand, fordi den chemiste Tiltræk- ning, som i Begyndelsen forhøiebe Vandets Absorptions- evne, ikke virker fremad, men med sin Virkning (at