Chemiske Breve 1854

195 Sæde for Kulshredannelse, eller en Varwekilde, lig et Ildsted, men at en Jltstrøm i det arterielle Blod strømmer giennem Legemet, som paa sin Vei gien- nem de fineste Kar bevirker Dannelsen af Iltnings- eller Forbrcendingsproducter, deriblandt af Knlsyre og følgelig frigjort Varme. Jltoptagelsens Afhæn- gighed af Kulsyrens Dannelse og Udsondring synes fremdeles at bevise, at de begge have i Blodet de samme Bærere, nemlig Blodkornene, at disse op- tage Luftens Ilt i Lungen, og under Blodets Circu- lation den dannede Kulsyre, hvoraf da følger, at disse Blodkorn ikke kunue optage mere Ilt, end de have afgivet Kulsyre, netop fordi den eue Gas ind- tager den andens Plads, og fordi de begge ikke sam- tidig kunne befinde sig paa samme Sted, men gien- sidig fortrænge hinanden. Det er endvidere indlysende, at Luftens Kulshre- holdighed er en Hovedhiudriug for Kulsyre-Udskillel- sen af Blodet og dermed en Hovedhindring for Ilt- absorptionen. Naar Luftens Knlshreholdighed tilta- ger, saa indskrænkes, selv om Jltforraadet bliver det samme, dettes Absorption. Kun ved en tilsvarende Forøgelse af Jltforraadet vilde denne Kulsyrens flade- lige Virkttilig kuttne ophæves. En saadan Tiltagen af Ilt puder aldrig Sted uuder scedvaulige Omstæn- digheder, meu Negnault og Reis et have iagtta- get, at Tyr kande aande i Luft, som iudeholdt halv- anden Gang til dobbelt saa megen Ilt, som sæd- vanlig Lnft, foruden 17 til 23 Procent Kulsyre, uden at nogen skadelig Virkning kunde spores 22 til 26 Timer derefter. Et saadaut Forraad af Kul- syre virker i sædvanlig Luft absolut dpdeligt. 13*