Chemiske Breve 1854

8 Videnstaberne i Paris, Salamanca, Padua etc., og efter Datidens Culturtilstand bleve de christelige Gejstlige de eneste Ihændehavere og Udbredere af de arabiske Lærdes Forskninger. Endnu mange Aar- hundreder senere forblev de ægyptiske Præsters dunkle Forklaringsmaade, der var bleven til et Ordsprog, den mystiske, billedrige, med religiøse Ideer blan- dede Stil ejendommelig for Alchymien. I Geber's Skrifter, det ottende Aarhundrcdes Plinius, findes et for sin Tid beundringsværdigt Omfang af chemiske Erfaringer opbevaret, og det 13de Aarhnndredes store Naturforskere, Roger Baco og Albert von Bollstädt (Albert ns Magnus, Bistop i Regensburg) have efterladt Theorier, der i Jdeerigdorn og omfattende Natur- erkendelse kun kuuue sammenlignes med de nyere naturphilosophiske Skolers. Paa Geber's Tid ordnedes Legemerue i Grup- per, ganske som vi endnu giøre det den Dag idag, efter deres Lighed eller efter visse fælles Egenskaber. Metallerne have visse Grundegenskaber tilfælles, Metalglandsen tilhorer dem alle; der findes Me- taller, som ere uforanderlige i Ild, det var de saa- kaldte ædle Metaller; Flertallet af de andre tabe i Ilden Glands og Evne til at strækkes, det var de ufuldkomne, saa kaldte Halvmetaller. Efter Metalglandsen kuude dengang Blyglauds, Svovlkies ikke adskilles fra Metallerne, Blyglands stod Blyet, Svovlkies Guldet nær i Farve. Af Blyglands og Svovlkies kunde Svovl uddrives; as hint erholdt man uden Forandring i Farve og Glands metallisk, strcekkeligt, smelteligt Bly. Hvad var da