Chemiske Breve 1854

12 Den Vane at bestemme Tidslængder efter Bønner kom i det 10de og 12te Aarhnndrede ind i Alchh- misternes Laboratorier, og det er let forklarligt, hvorledes det heldige Udfald efterhaanden blev an- seet som væsentlig betinget af Bønnens Virksomhed, uagtet den oprindelig kun skulde betegne Operatio- nens Varighed. I det 17de Aarhnndrede var Om- flaget af alchymistiske Ideer til religiøse Begreber saa fuldkommen, at man for disse hyppig brugte de alchymistiske Udtryk. I de mystiske Secters Skrifter (f. Ex. Sværmeren Jacob Bshmes, -f 1624) betyder de Vises Sten ikke mere den guld- frembringende Substans, men „Omvendelse", Leer- ovnen er det jordiske Legeme, den grønne Løve Davids Løve etc. Fpr Bogtrykkerkunstens Opfindelse var det let for en Alchymist at hemmeligholde, hvad han havde udforsket; han udvexlede det kun for andre Ind- viedes Erfaringer. De chemiske Processer, som de bekieudtgiorde, ere klare og forstaaelige, for saa vivt de ikke førte til noget Resultat med Hensyn til Hovedmaalet for deres Stræben; deres Anskuelser om og Arbeider paa det store Magisterium udtrykte de i Billeder og Symboler: i et uforstaaeligt Sprog sagde de, hvad der for dem selv var knn dcemrende Formodning. Hvad man mest maa undre sig over er aaben- bart den Omstændighed, at de Vises Stens Til- værelse igienuem saa mange Aarhundreder kunde gicelde som en over al Tvivl ophøiet Sandhed, endstipudt Ingen var i Besiddelse af den, og En- hver kun paastod, at en Anden besad den.