Chemiske Breve 1854

21 de egentlige Guldkokke bedroge baade sig og andre. Alchhmien var Videnskaben, Guldmageriet indeslut- tede i sig alle technifl-chemiske Erhvervsgrene. Hvad Glauber, Böttger og Kuukel præsterede i denne Retning, kau dristigt stilles ved Siden af vort Aarhundredes største Opdagelser. Mange ledende Ideer i den nuværende Tid fore- komme den, der ikke veed, hvad Videnskaben alt har udrettet, lige saa luftige som Alchymisternes. Ikke Metallernes Forvandling, som forekom de Gamle saa sandsynlig, men langt sælsommere Ting ansee vi for opilaaelige. Vi ere saa vante til Undere, at vi ikke mere undre os over Noget. Vi befæste Solstraalerne paa Papiret og seude med Lynets Hurtighed vore Tanker til de fjerneste Steder. Vi smelte Kobber i Band og støbe deraf Billedstøtter i Kulden. Vi lade Vand, selv Qvcegsplv, i rødglø- dende Digler fryse til Is, til fast Qvcegsolv, og vi ansee det for muligt at oplyse hele Slæder paa det mest glimrende med Lamper uden Flamme, uden Ild, og hvortil Luften ingen Adgang har. Vi til berede fabrikmæssig en af de kostbareste Mineralsnb- stanser, Ultramarin, og vi troe, at En imorgen eller iovermorgen opdager, hvorledes man af et Stykke Trækul kan gipre en prægtig Diamant, af Alun, Saphirer eller Rubiner, af Stenkultiære, Krappcns herlige Farvestof, eller det velgjprende Chinin eller Morphin; det er lutter Ting, der ere lige saa kostbare, eller laugt nyttigere, end Guld. Med at opdage disse Ting beskiæftige Alle sig og dog lugen Enkelt. Alle Chemikere beskiæftige sig dermed, for saa vidt de udforste Lovene for Lege-