Chemiske Breve 1854

23 at Videnskaben udgipr cn aandelig Organismus, hvori, som i Mennesket, Selvbevidstheden først ind- finder sig paa et vist Trin i den legemlige Udvik- ling. Nu vide vi, at alle Alchymisternes særegne Bestræbelser tiente til et høiere Maals Opnaaelse. Veien, der førte dertil, var aabenbart den bedste. Til at bygge et Slot ere mange Stene fornødne, der maae tilberedes, og mange Træer, der maae fældes og tilhngges. Planen kommer fra oven, kun Bygmesteren kiender den. De Vises Sten, som de Gamle søgte i dunkel, ubestemt Trang, har i sin Fuldkommenhed ikke væ- ret andet end den chemiske Videnflab. Er det ikke de Vises Sten, som lover os at forøge vore Mar- kers Frugtbarhed og sikkre mange Millioner Menne- skers Velfærd, lover den os ikke istedetfor syv at opnaae otte Fold og men paa en og samme Mark? Er ikke Chemien de Vises Sten, som omdanner Jordlegemets Bestanddele til nyttige Producter, som Handelen forvandler til Guld; er det ikke de Vises Sten, der lover os at udfinde Livets Love, der maa levere os Midlerne til at læge Sygdomme og for- længe Livet? Enhver Opdagelse aabner altid Forskningen vi- dere og rigere Enemærker; ogsaa i Naturlovene søge vi endnu bestandig efter den jomfruelige Jord, og denne Sygen vil ingen Ende saae. Mangel paa Kieudskab til Historien er Grunden til, at man hyppig undervurderer, ja med en vis Foragt seer tilbage selv paa Chemiens anden Pe- riode, paa dm phlogistiske. Vor Ändbildsthed fore- kommer det ubegribeligt, at Jean Rey's Forsvg