Chemiske Breve 1854

360 Tale om en Tilfprsel af Næring, af Humns, giennem Nødderne. Hvilken Næring stal vel Kæm- petaugens nævethkke Nod kutttte drage af et nøgent Klippestykke, paa hvis Overflade mail ikke bemærker den mindste Forandring — en Plante, som naaer en Høide af 360 Fod (Co ok), hvoraf eet Exemplar med sine Blade og Grene ernærer Tusiilder af Sp- dhr. Disse Planter behøve aabenbart kim et Be- fæstttingspunct, som forhindrer dem i at skifte Sted, eller en Modvægt for at holde dem svømmende; de leve i et Medium, som tilfører alle deres Dele den dem fornødne Næring; Søvaudet indeholder jo ikke alene Kulsyre og Ammouiak, men ogsaa de phos- phorsure og kulsure Alkalier og Jordsalte, som Sø- plauten behpver til sin Udvikling og som vi finde som aldrig manglende Bestanddele i dens Asie. Alle Erfaringer give tilkiende, at de Betingelser, som sikkre Søplanterne deres Existens, ere desamme, som ogsaa kalde Landplanterne tillive. Men Landplantcn lever ikke som Søplanten i et Medium, som indeholder alle dens Elementer og om- giver enhver Del af deus Organer, men er henvist til to Medier, hvoraf det ene (Jorden) indeholder de Bestanddele, som mangle i det andet (Atmo- sph æren). Hvor er det muligt, kan man spprge, at man nogensinde knude være i Tvivl om den Del, som Jorden og deus Bestanddele tage i Planteverdenens Frodighed? at der har været en Tid, da man be- tragtede de mineralske Bestanddele as Planten som ikke væsentlige og unødvendige? Ogsaa paa Jordens Overflade har man jo iagttaget det samme Kreds-