Chemiske Breve 1854

362 de engang saa frugtbare Egne i Virginien, i hvilke der ikke mere kan dyrkes Hvede og Tobak? I Englands store Slæder fortæres den engelske og noget af den fremmede Agriculturs Producter; men de for Planterne uundværlige Jordbestanddele fra et uhyre Areal vende ikke tilbage til Markerne. Indretninger, som ligge i Folkets Skikke og Sæd- vaner og ere dette Land (England) ejendommelige, giøre det besværligt, maafkee umuligt at samle den grændselsse Mængde phosphorsure Salte (de vig- tigste, men ogsaa sjældnest i Jorden forekommende Mineralsubstanser), som daglig tilføres Floderne i Skikkelse af flydende og faste Excrementer. Vi saae paa de for phosphorsure Salte saa udpinte engelste Marker det mærkelige Tilfælde indtræde, at Ind- førselen af Ben (phosphorsur Kalk) fra Continentet som ved Trylleri forøgede deres Frugtbarhed til det Dobbelte! Mm Udførselen af disse Ben maa, naar den skulde vedvare efter samme Maalestok, lidt efter lidt udtømme den lybske Jordbund; Tabet er saa meget større, som et eneste Pund Ben indeholder lige saa megen Phosphorsyre som et helt Cent- ner Korn. Det ufuldkomne Kiendskab til Materiens Natur og Egenskaber gav i den alchhmistiske Periode An- ledniug til den Mening, at Metallerne, Guldet, udviklede sig af Frø. Man saae i Krystallerne og deres Forgreninger Metalplautens Blade og Grene, og alle Bestræbelser gik ud paa at finde Frøet og den for dets Udvikling passende Jord. Uden til- syneladende at give et sædvanligt Planteses noget saae man det jo udvikle sig til et Straa, til en