Chemiske Breve 1854

71 tens Qvælftof sogte man den Gang ikke i Ammoniak, men i Glødningens qvælstofboldige Bestanddele, og ingen for- standig Mand vil negte, at Opdagelsen af den egentlige Oprindelse til kvælstoffet i Ammomaken har fort til de nyttigste Anvendelser; Landmanden veed nu, hvorledes ban skal bære sig ad for at fastholde denne virksomme Be- standdel af sin Glødning, og det er nu Gasværkerne, som lade han: befrugte sine Marker dermed. Om alt dette vidste man for 8 Nar siden klin meget lidt, og jeg troer mig derfor berettiget til at kalde Mr. Pusey's Paastand, „at Chemi'eu i denne lange Tid kun bar leveret Land- væsenet en Recept til Noegiodning og i Horvand et nyt Giodcmiddel" en ligefrem Usandhed. Det Forslag, at op- lose Benene i Svovlsyre eller at benytte Horvand til Giod- ning bar i videnskabelig Henseende ikke mere at betyde end en brugbar Recept til en god Skosværte. Hvad Mr. Lawes's Forsog angaaer (den bedste Au- toritet i Mr. Pusey's .Dine), saa ere de som Grundlag for almindelige Slutninger uden alt Værd; ligeover for vore Erfaringer angaaende Brak og Culturen i det Store er det sandelig latterligt at paastaae, at Ammoniak vis- se lig er meget passende for Korn og PtwSphoruS for Noer, og at Glødning med Ltraa sandsynligvis er nyt- tig for Noer; tlu — afseet fra de særegne Tilfælde, hvori disse Stoffer viste sig gunstige til Opnaaelsen af et lwiere Udbytte — vil man for hundrede tusinde andre Marker paa selvsamme Maade, som Mr. LaweS bar giort det, kunne godtgiore, at disse Materier ikke forøgede Hosten eller havde nogen Indflydelse Paa den. Lignende Slut- niuger bar man til en vis Tid draget af GibsenS og det salpetersure Natrons Virkning, og disse Slutninger ere egentlig ikke andet end Kiendetegn paa, hvor ubekiendte de, 24'-'