Chemiske Breve 1854

313 De negative Resultater af Forjog, som anstilles uden at være ledede af rigtige Principer, tiltage ikke i Dærdi ved deres Antal, og Millioner af dem opveie ikke eet enkelt lykket Forsog, naar Aarsagen til det heldige Udfald er erkiendt og udfundet; det er aldeles klart, at jo daar- ligere og tankeløsere Forsogene ere anstillede, desto mere glimrende og slaaende Beviser afgive de i Uklarbed for- blevne negative Resultater, naar de flulle tiene til at be- grunde en Mening; tlu i det Tilfælde er deres Modsigelse mod den Mening, som skal giendrives derved, desto større. Nist er det, at det noieste Bekendtskab ined Matbematiken, med Lovene for Physik og Astronomi ikke er tilstrækkeligt til at gisre en Mand til Jngenieur, til Maskinbygger eller Asbrononl; men deraf at ville drage den Slutning, at Bc- kiendtskab med Veathematik, med de Kræfter, som meeba- niste Bevægelser frembringe, og med Lovene for Statik og Dynamik er unyttigt for Zngenieuren, Maskinbyggeren eller Astronomen, det er lige saa uheldigt, som om En vilde Paastaac, at Chemi ikke er nyttig eller nødvendig for Landmanden. Del sandt, at Cyemien kun nytter, naar man har skaffet sig grundige Kundskaber i denne Viden- stab, og at den er aldeles unyttig for dem, som ikke for- staae den. Enbver Opdagelse, cnlwcr Forbedring, enhver ny Sand- bed i Videnskaben som i Livet har to Prover at bestaae efter hinanden. Z sin Tilværelses forste Periode bliver der bevist, at den ilte er sand eller intet værd (man er- indre sig Blodcirkulationen, Gaslyset, Kokopperne, Damp- mastinerne etc.); naar den lykkelig bar bestaaet denne Prove, saa bliver det bevist, at den forlængst bar været til, at der for hundrede og saa og saa mange Aar siden gaves Folk nok, som kiendte den noie; fsrst i sin trcdie