Chemiske Breve 1854

36 ikke nedstamme fra Adam, da det har været Umu- ligt for hans Efterkommere at komme over det mel- lemliggende Verdenshav. En saadan Mening maa borttage Troen paa Bibelen, som udtrykkelig er- klærer, at alle Mennesker nedstamme fra eet Par." „Hvor anmassende er det ikke af en menig Mand at troe, der kunde blive for ham saa stor en Op- dagelse tilbage at gipre, efter at saa mange dyb- sindige Philosopher og Geologer havde giort Ver- dens Skikkelse til Gienstand for deres Undersøgelser og saa mangen dygtig Spmand i Aarhundreder har seilet omkring paa den?" Saaledes talte den store Mands Modstandere. To Aar efter kom Columbus tilbage fra Vest- indien. Jorden var trang og lille, den var en Kugle; der fandtes beboede Lande paa den anden Halvkugle. Men ikke blot Jorden, ogsaa Himlen modsagde de stprste Aanders Lærdomme i den kirkelige Vis- doms gyldne Alder; thi ved Copernicus havde Jorden ophørt at være Verdensrummets Midtpunct, den var ikke alene trang og lille og en Kugle, den var blot et Punct i det uendelige Rnm, en lille Planet, der bevægede sig om Solen. Som den, der overraskes af et Jordskicelv, bliver greben af en ubeskrivelig Følelse af Banghed, naar han fsler det at vakle lig et bølgende Hav, hvad Sædvane og Eftertanke lod ham ansee for det Fa- steste og Urokkeligste, saaledes giennemzittrede, som Følge af Videnskabens Opdagelser, Angst og Tvivl den civiliserede Verden. Jorden var ikke længere Verdensbhgningens Midtpunct, Himlens Hvælving